Leif Lahn Jnsen (S) har selv taghet AMU-kurser.

Leif Lahn Jnsen (S) har selv taghet AMU-kurser.

Lokale FT-politikere:

Urimeligt

Leif Lahn Jensen (S) og Anne-Mette Winther Christiansen (V) er noget overraskende enige om, at 'prisloftet' over 6 ugers selvvalgt uddannelse virker urimeligt

Af
Af Nicole Wolter

To lokale folketingspolitikere og politiske modpoler taler pludselig med samme tunge, når de bliver spurgt til konsekvenserne af 'prisloftet' over 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Det er især overraskende, at Anne-Mette Winther Christiansen (V) gør front mod sine egne.
"Vi skal have et Danmark i bedre balance, og dette er ikke udtryk for bedre balance. Vi har brug for, at de ledige kan tage disse kurser for at blive opgraduerede. Jeg vil helt sikkert tage det her med til ministeren for at høre, hvordan det hænger sammen", siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Et angreb på de ufaglærte

Leif Lahn (S) taler også med store bogstaver.
"Det her er et angreb på de ufaglærte og hele AMU-systemet. Jeg er personligt dybt berørt, for jeg har selv arbejdet på Århus Havn og taget nogle af de her kurser", siger han.
Anne-Mette Winther Christiansen kan godt følge ham, men tager dog visse forbehold.
"Det var et problem tidligere, at ledige kunne tage meget dyre kurser, fordi der overhovedet ikke var noget prisloft. Det er grunden til ændringen. Men det må aldrig føre til, at de ufaglærte ikke kan blive opgraduerede", siger hun.

De ledige kan give vækst

Den politiske modstander, Leif Lahn, går et skridt videre.
"Vi har efter krisen 120.000 ufaglærte, der har mistet deres jobs. Samtidig har vi brug for flere hænder for at få gang i væksten. Det er bedre at uddanne de ledige og få dem ud på arbejdsmarkedet end at afskaffe efterlønnen", siger Leif Lahn og tilføjer:
"Udkantsområderne bliver også ramt ekstra hårdt, fordi der er flere ufaglærte. Det er tilfældet på Djursland".
Anne-Mette Winther Christiansen er helt enig.
"Jeg vil give Leif Lahn ret. Vi er ikke en studenter-hue-befolkning, men vi er rasende gode til at lave noget, og vi har brug for at give et uddannelsesmæssigt løft til dem, der har brug for det. Jeg er ikke tilfreds med, at det her rammer Djursland, som det gør", siger hun.

null

Publiceret 11 January 2011 15:36