Designerstole stjålet i sommerhus

To designerstole, en Bruno Matsson og en Eva, er stjålet fra et sommerhus i Fjellerup

Af
Anette Bonde

Et sommerhus på Benzonstien i Fjellerup har på et tidspunkt i løbet af årets første ti dage haft besøg af en indbrudstyv. Denne slap afsted med to designerstole, henholdsvis en Bruno Matsson, og en Eva.

Gerningsmanden havde forgæves forsøgt at bryde døren op med et værktøj, men fik ikke andet ud af det, end at der kom hak i karmen. Døren var åbenbart for stor en opgave for gerningsmanden, og denne kastede dernæst en sten gennem den øverste del af døren, hvor der er glas.

Glasset blev knust, og indbrudstyven kunne så komme ind og snuppe de to designer lænestole. Der er tale om en Bruno Matsson, og en Eva i formspændt bøg med flettet sæde.

Publiceret 11 January 2011 10:03