Kim Christiansen har forladt byrådet i Mariagerfjord og bruger nu udelukkende tid på arbejdet i Folketinget.

Kim Christiansen har forladt byrådet i Mariagerfjord og bruger nu udelukkende tid på arbejdet i Folketinget.

Djurskredsens DF-kandidat forlader byråd

Kim Christiansen trækker sig fra sin post i Mariagerfjord Byråd

Af
Af Lars Norman Thomsen

Kim Christiansen får mere tid til at føre sin kommende valgkamp i Djurskredsen, hvor han er Dansk Folkepartis kandidat og skal forsøge at løfte arven efter det sikre kort, Morten Messerschmidt, der opgav sin folketingskarriere for at blive partiets spidskandidat til valget til EU-Parlamentet.

Nu vil Kim Christiansen udelukkende koncentrere sig om folketingsarbejdet, fordi han er blevet kritiseret for, at han har sygeorlov fra Mariagerfjord Byråd.

"Når man bliver beskyldt for at være umoralsk, så har man ikke lyst til at komme tilbage," siger Kim Christiansen til Dr Nyheder og henviser til en udtalelse fra sin nu forhenværende byrådskollega Melanie Simick (SF).

"Jeg blev sygemeldt fra byrådet, mens Folketinget havde mødefri periode. Da Folketinget startede igen, skulle jeg vurdere, om jeg kunne gå i gang med det. Det forsøgte jeg, og det er gået ganske udmærket. Jeg kunne jo ikke sidde og glo ud i luften," siger Kim Christiansen til dr.dk.
Nu er han klar til at give den gas i valgkampen på Djursland.

Publiceret 10 January 2011 14:36