Simon Jul vender hjem med showet 'Bagfra, med havudsigt'.

Simon Jul vender hjem med showet 'Bagfra, med havudsigt'.

Simon Jul tar' hjem til Grenaa

Han er kendt som et af dansk tv's mest ustyrlige elementer. Nu svinger Simon Jul forbi barndomsbyen

Af
Af Andreas Bo Jensen

Han bøvsede sig til et gennembrud med makkeren Jan Elhøj i tv- og radiosatiren 'Banjos Likørstue'.
Siden har han givet svedende pander hos selv de mest erfarne tv-producere.

Simon Jul Jørgensen er vokset op i Grenaa. Han har høstet både grin og forargelse med sin kompromisløse og helt utilregnelige fremtoning på skærmen.

I efteråret 2010 debuterede han som regulær stand up komiker med showet 'Bagfra, med havudsigt', som nu er skrevet om til et teaterprojekt med premiere på Nørrebros Teater i marts.
Men 11. februar tester han humoren i barndomsbyen, når han optræder med en light-udgave af teaterprojektet i Kulturhuset Pavillonen.

Situationer i provinsen

Showet byder blandt andet på en fortælling om Simon Juls opvækst som adoptivbarn i Roskilde og Grenaa.

”En opvækst, hvor det at være adopteret, at have en anden hudfarve og at være meget allergisk tit har givet en del 'skæve' situationer i den danske provins,” som Simon Jul formulerer det.

Desuden runder han sine teenageår som 'elitesocialist med langt hår og mili-støvler' og sit personlige kærlighedsliv – eller mangel på samme.

”Showet er en blanding af skæv storytelling og mine egne sange,” fortæller Simon Jul.

På scenen med Pølle, Kim Jakobsen, Ulla Tordenskjold, Fissan Poulsen – og hvad Simon Jul ellers har kaldt sig gennem tiden – er guitaristen Mads 'Prinsebarnet' Reinhold.

Publiceret 09 January 2011 16:54