Debat:

Efterløn – hvor klinger du godt

Af Bente Hedegaard, Auning Kommunalbestyrelsesmedlem (S) - Norddjurs:

"Så er debatten skudt i gang - igen. Som almindelig borger og kommunalpolitiker gør jeg mig mange tanker om lige netop dette emne.

1. Kan man virkelig spare så mange penge, som det oplyses?
    Jeg tvivler!
Hvis en person ikke kan gå på efterløn, så kan det være at han/hun i stedet skal på førtidspension, på sygedage, eller slet og ret på arbejdsløsheds-dagpenge eller kontakthjælp. Det vil betyde, at der er en udgift for det offentlige til en af disse ydelser. Og så er der jo ikke den besparelse, der forventes. Men kun den besparelse, der udgør forskellen. I Øvrigt så betaler vi til vores egen efterløn. Det må da være bedre at vi kommer på en ydelse, vi selv betaler til – end på en af de ydelser, der er fuldt offentligt finansieret.
2. Kommer der flere i arbejde? Finansminister Claus Hjort Frederiksen har meldt ud, at han forventer, der kommer ca. 80.000 flere i arbejder.
    Jeg tvivler!
Nu er det jo ikke sådan, at fordi man afskaffer efterlønnen, så kommer der fluks 80.000 nye arbejdspladser – hvor skulle de 80.000 ekstra arbejdspladser komme fra? Mon arbejdsgiveren i begejstring over afskaffelsen går ud og ansætter flere medarbejdere??
3. Vil vi få så stor en ekstra arbejdsstyrke, som Lars Løkke siger, at afskaffelse af efterlønnen giver?
    Jeg tvivler!
8 ud af 10 efterlønnere kommer fra LO-området. Dvs. det er borgere, der enten er ufaglært eller faglært. Det er håndværkere, rengøringsassistenter, hele SOSU-området, detailhandlen, lager, produktion, post, metalbranchen, rigtig mange timelønnede osv.  En del af dem vil ikke være i stand til at vende tilbage til arbejdsstyrken – i hvert fald ikke på fuld tid. Endnu har vi i Danmark en del arbejdsledige, selvom ledighedstallet er lavt. Nu er det jo sådan, at ledige i aktivering ikke tæller med i statistikken – derfor er de reelle arbejdssøgende meget større end de arbejdsløshedstal, der meldes ud. Lad os nu se på, hvor stor den reelle arbejdsløshed er og dermed hvor stor en arbejdskraftreserve vi har – og lad os så først og fremmest give plads til de mange, mange kompetente ledige medborgere, der ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet.
4. Får vi styr på de offentlige budgetter? Lene Espersen og Liberal alliance, Anders Samuelsen, har meldt ud, at de vil give skattelettelser.
    Jeg tvivler!
Hvis den besparelse der opnås ved at fjerne efterlønnen, skal gå til at finansiere skattelettelser (til de højtlønnede og virksomhederne), så får vi da ikke styr på de offentlige finanser. Hvad vil du så helst? Beholde efterlønnen og ”skrotte” skattelettelserne – eller give skattelettelser og ”skrotte” efterlønnen? Jeg ved godt, hvad jeg vælger.
5. Og så er der mit allerstørste ”skrækscenarie”, som ingen endnu har forholdt sig til!! Lad mig give et eksempel. Hvis du som medarbejder bliver opsagt som f.eks. 61-årig og ikke kan skaffe dig et andet job, så er der jo mulighed for arbejdsløsheds-dagpenge i op til 2 år (vel og mærke, hvis du har betalt til en arbejdsløshedskasse). Dvs. indtil du er 63 år. Da pensionsalderen i takt med afskaffelse af efterlønnen bliver f.eks. 70 år – så har du altså 7 år, inden du har en ret til pension. Hvad skal du så leve af i 7 år. Joooooo…., du kan jo søge kontakthjælp. Men hvis du har lidt på kistebunden, f.eks. en opsparing eller et hus, så kan du ingenting få, før du har spist dine mursten. Altså ”tvinges” du til at sælge dit hus og spise pengene op. – eller bruge dine opsparede penge for at få kontakthjælp. Jeg FRYGTER for, hvor mange der kan komme i den skrækkelige situation. Hvis du er gift, skal din ægtefælle forsørge dig (indtil hans/hendes penge slipper op). Så kan I sammen gå på kontakthjælp – hvis huset er solgt og opsparingen spist op. Er det et værdigt valg og et værdigt tilbud til dig, der har arbejdet måske mere end 40 år? 
6. Hvad kan vi så gøre? Vi kan bidrage på en anden måde. Lad os nu sammen finde løsninger, så vi kan fastholde efterlønnen. Jeg tror, at rigtig mange mennesker godt vil betale mere i efterlønsbidrag pr. måned for at sikre efterlønnen. Det kunne være en del af løsningen. Efterlønsbidrag kan måske sikres ved overenskomstforhandlingerne. Det kunne også være en del af løsningen.
 
7. Vi kan give ret til delefterløn! Vi kan”tvinge” en ret til delefterløn igennem. Hvis jeg som 62 årig har ret til at gå på halv tid og så supplere med halv efterløn, så tror jeg, at jeg - og mange med mig - vil vælge at blive på arbejdsmarkedet flere år. Det kunne også være en del af løsningen.
Så af frivillighedens vej – og gennem attraktive muligheder, skal vi nok både kunne bevare efterlønnen og skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet. Så håber vi, at der fortsat vil være gang i beskæftigelsen, så der bliver brug for de ekstra hænder. Hvis jeg går på deltid og delefterløn, så bliver der jo også plads til en ledig. Alle vinder på dette. HELE 3 vindere på én gang.  Arbejdsgiveren har 2 kompetente medarbejdere i stedet for 1, den 62 årige har et deltidsjob og sin delefterløn og den ledige får et job og en tilknytning til arbejdsmarkedet.
DERFOR - herfra en opfordring til at tænke kreative løsninger, så vi kan bevare efterlønnen og et værdigt valg og et værdigt tilbud til dig, der har tjent arbejdsmarkedet gennem rigtig mange, mange år."

Publiceret 06 January 2011 07:56