Leder af Lokalpolitiet, Jan Andersen, at hver af Rønde Nærpolitistations tre betjente får hver sit distrikt.

Leder af Lokalpolitiet, Jan Andersen, at hver af Rønde Nærpolitistations tre betjente får hver sit distrikt.

Den tredje sherif fundet til Rønde Nærpolitistation

Nærbetjent Erik Binder skal være kollega med landbetjentene fra Rønde og Kolind.

Af
Af Martin Schultz

Så er der sat navne på de tre nærbetjente, som skal bemande den nye nærpolitistation i Rønde.
Nærpolitistationen får til huse hos Borgerservice på det tidligere Rådhus på Hovedgaden i Rønde og forventes startet 1. februar.
Det bliver den nuværende nærbetjent Erik Binder fra Ebeltoft Nærpolitistation, som rykker til Rønde for at supplere de to landbetjente, Chris Gade fra Rønde, og William Highland fra Kolind.
”Der bliver ansat en ny nærbetjent i Ebeltoft, så styrken med Jens Kusk som den anden betjent fortsat er på to nærbetjente,” fortæller lederen af Lokalpolitiet, Jan Andersen, Østjyllands Politi.
Nærbetjentene i Ebeltoft flyttede sidste år fra byens politistation til Borgerservice på Rådhuset i Ebeltoft

Flere fordele i nærpolitistation

Beslutningen om at nedlægge de lokale landbetjentstillinger og samle betjentene på en nærpolitistation i Rønde har været genstand for en del diskussion i lokalområdet. Mange borgere har set det som en svækkelse, at de forskellige lokalsamfund mister deres landbetjent.
Men lederen af Lokalpolitiet Jan Andersen ser flere fordele i at samle betjentene på en nærpolitistation.
”Det giver mulighed for at der kan ske en udvikling mellem kollegaerne på stationen,” siger Jan Andersen.

Hver betjent sit distrikt

Han understreger, at de to tidligere landbetjente fortsat vil have hver sit område: Chris Gade i Rønde og William Highland i Kolind.
”Så er det tanken, at Erik Binder skal overtage Hornslet-distriktet efter landbetjent Keld Christensen,” siger Jan Andersen.
Landbetjent Keld Christensen i Hornslet forlod sin stilling sidste år og er siden tiltrådt som uddannelsesleder ved Østjyllands Politi.

Publiceret 04 January 2011 14:57