Nogle vil nok tygge lidt drøv på formandens ord, men det er vel heller ikke det værste, der kan tygges.

Nogle vil nok tygge lidt drøv på formandens ord, men det er vel heller ikke det værste, der kan tygges.

Bekymringsindustri gør mere skade end gavn

Lokalavisen bringer en nytårsudtalelse fra Djursland Landboforenings

Af
Af Hans Gæmelke

formand for Djursland Landboforening

Vi skriver nu 2011, og kan se tilbage på et år, som ikke er det bedste at se tilbage på. Vejrmæssigt må man sige, at det sluttede, som det startede - i sne og kulde.
Hvis sne så bare var det eneste, der føg om vore hoveder i løbet af året, ville vi nok også finde en løsning på den problematik. Værre ser det ud med den store, bureaukratiske storm, som kommer blæsende om ørerne på os i løbet af året. Her er der tale om en storm, der fyger ind i alle sprækker og revner. Ikke kun i nogle af årets måneder, men som kommer jævnt fordelt over hele året!
Det er et uhyggeligt rigt samfund, vi er medborgere i her i Danmark. Jeg tror ikke, der er andre samfund, der har råd til at have dygtige og veluddannede medarbejdere til at opbygge så stor en ”bekymringsindustri”, som den vi ser her i landet. Det er bekymrende, at vi i Danmark sætter bureaukratiet over produktionen, at vi har flere beskæftiget med at kontrollere andre, end vi har folk, der producerer varer ud fra de råvarer, vi har til rådighed. Her tænker jeg blandt andet på de varer, vi kan dyrke på den danske muld.
Det skurrer i mine ører, når lovforslag bygger på en tilstand, som vi havde i Danmark for over hundred år siden. Nu skal vi pludselig skrue tiden tilbage og sætte en udvikling i stå. Når en bil forurener, udvikler man en katalysator, så den ikke forurener så meget mere. Man forbyder ikke brugen af bilen, og der er stadig en forurening af den danske natur, selv om man kører i det nyeste, tekniske vidunder af en bil.
Når det gælder os landmænd, så er det ikke nye teknologier, som står øverst på ønskesedlen hos bekymringsindustrien. Nej, så skal det klares med en lov, der er så omfattende og uoverskuelig, at det bliver umuligt for de personer, som skal lægge ryg til den, at forstå, hvad det egentlig går ud på.
En lov som både kommuner, regioner, staten og EU er en del af. Ingen af dem vil tage ansvaret for den. Når man lokalt spørger ind til, hvad ”god, økologisk tilstand” er, får man at vide, at det er fastlagt i EU. Og spørger man i EU, får man det svar, at det er noget, man lokalt har meldt ind. Sådan! Så fik vi da vist lige dét lagt fast.
De vandrammeplaner, som her i efteråret blev lagt frem i offentlig høring, er også et meget godt eksempel på, hvad der sker, når embedsmænd får frit spil. Det bliver så vores opgave også at få lidt realitetssans ind debatten. Vi må forsøge i fælles flok at gøre politikerne opmærksomme på, hvilke konsekvenser det har for vores danske velfærdssamfund, når vi bremser den danske produktion så meget op. Det får konsekvenser for alle, ikke kun for os som landmænd, men også for hvad der er til rådighed i resten af samfundet.
Så det er en stor opgave, vi har foran os. Det, tror jeg, ingen vil benægte. Det er mit håb, at vi kan lande dette lovforslag, så det fortsat er muligt at drive landbrug i Danmark. Det kræver, at vi får bedre rammebetingelser at producere under, og det må gerne gå stærkt, for med de nuværende betingelser er der ikke de store muligheder. Jeg tror på, at fødevarer, energi og andre landbrugsrelaterede produkter vil blive en god forretning fremover. Hvis politikerne udviser rettidig omhu og forstår at udnytte den store resurse, vi har i landbruget, vil det blive mildere vinde, vi har om ørerne.
 

Publiceret 04 January 2011 15:00