Jens Ove Nielsen, formand for Kolind og oplands Distriktsråd, advarer mod, at byfornyelsesprojeket ikke bare bliver til snak og administration

Jens Ove Nielsen, formand for Kolind og oplands Distriktsråd, advarer mod, at byfornyelsesprojeket ikke bare bliver til snak og administration

Kolind og oplands Distriktsråd på listesko

Formand advarer i det stille om, at byfornyelsesprojektet ikke blot bliver snak og administration

Af
Af Lars Norman Thomsen

Formanden for Kolind og oplands Distriktsråd, Jens Ove Nielsen, advarer efter det nyligt afholdte borgermøde om byfornyelsesprojektet i Kolind, at det ikke ender op i snak og administration. Underforstået det er vigtigt at handle.

"Det var dejligt, at der var mødt rigtigt mange mennesker op til mødet, og nu skal vi jo fra distriktrådets side gå frem på listesko, men jeg tror, vi skal passe på, det ikke går op i snak og administration," siger Jens Ove Nielsen, der ikke har en forventning om, at kommunen kan blive enige med alle borgere om projektet.

Folder på vej

Distriktsrådet barsler med en folder til borgerne i området, og den er tænkt som nyttig information til nye borgere/tilflyttere, men også til byens borgere generelt.

"Vi vil gerne om foreninger og virksomheder, som kunne have interesse i at være med i en folder, vil kontakte distriktsrådet, det bliver nok ikke helt gratis, men prisen vil selvfølgelig afhænge a,f hvor mange der vil være med," understreger Jens Ove Nielsen, der kan kontaktes på mail lisogjo@os.dk .

Publiceret 30 September 2010 09:59