ÅHIF-træner Jacob Steensgaard var en glad mand efter 5 - 1 sejren over VRI.

ÅHIF-træner Jacob Steensgaard var en glad mand efter 5 - 1 sejren over VRI.

Seriefodbold:

Aastrup-Hammelev fik luft til bunden i serie 3

En hjemmesejr på 5 - 1 gør det nu muligt for Aastrup-Hammelev at se lidt lysere på situationen i den nederste halvdel af rækken

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der var meget på spil, da Aastrup-Hammelev IF (ÅHIF) i søndags tog imod VRI i serie 3 på Aastrup stadion. Begge hold er placeret i den nederste halvdel af tabellen så kampen havde stor betydning i forhold til nedrykningsspillet.
ÅHIF fik den bedst tænkelige start på kampen, da hjemmeholdet allerede efter 15 sekunders spil kom foran på et mål af Christian "Krelle" Nielsen, som efter en god stikning fra Mathias Frey, kunne overspurte VRI-forsvaret og score.

Efter cirka 20 minutters spil fik VRI dog udlignet på et flot langskudsmål, som Nickolai Damgaard i ÅHIF-målet ikke havde en jordisk chance for at gøre noget ved.

Små ti minutter før pausen fik ÅHIF fortjent tilkendt et straffespark begået mod topscorer "Krelle". Måltyven sparkede selv men efter en feberredning fra VRI keeperen, kunne ÅHIF-opscoren i ægrelse bare tage sig til hovedet.
Kort efter kunne ÅHIF-spillerne dog alligevel hive armene i vejret, da Mathias Frey scorede et af sine sjældne mål på hovedstød tæt under mål.

Tre mål i rap

"I pausen snakkede vi om, at vi skulle fortsætte i samme rille med hårdt pres på midtbanen og løbedueller med modstanderens bagkæde. Det lykkedes til fulde, og i 2. halvleg blev det til yderligere tre 3 scoringer," fortæller ÅHIF-træner Jacob Steensgaard.
Christian "Krelle" Nielsen scorede til 3 - 1 efter en flot frispilning af en meget velspillende Daniel Brink. Samme Brink var også i oplæggerens rolle, da unge Nicklas Dohn scorede lidt senere. Den sidste målmager var Theis Larsen, som flot kom foran sin direkte modstander og elegant afdriblede målmanden så slutresultatet blev 5-1.
"Jeg er meget tilfreds med resultatet og kampen i det hele taget. Vi havde snakket om, at vi skulle turde spille fodbold, og det synes jeg vi gjorde," siger Jacob Steensgaard.
"Det var også rart at se, at vi scorede fem mål, da effektiviteten foran mål eller mangel på samme har kostet os point i år. Jeg synes alle mand gjorde det godt, men vil alligevel fremhæve Daniel Brink, Nicklas Dohn og Christian Nielsen," tilføjer Steensgaard, der nu ser til en meget svær udekamp mod tst på lørdag.

"Tst er uden tvivl et af de bedste hold i rækken og med en del skader, og spillere som skal ud og rejse, skal vi nok få rigeligt at se til," mener ÅHIF-træneren.

Publiceret 28 September 2010 08:45