Janne Werner maler mange træer - især birketræer.

Janne Werner maler mange træer - især birketræer.

Skaberier i Nørager Forsamlingshus

Kunstneren Janne Werner kan ikke lade være med at skabe. Nu udstiller hun sine værker i Nørager Forsamlingshus

Af
Af Nicole Wolter

Janne Werner fra Tustrup ved Nørager er en af den slags mennesker, der ikke kan lade være med at "skabe sig".Sådan udtrykker hun det selv - helt uhøjtideligt - når hun skal fortæller, hvorfor hun ikke kan lade være med at frembringe sine malerier. Og nu får folk også mulighed for at se hendes billeder. De kommer nemlig på udstilling i Nørager Forsamlingshus med fernisering 3. oktober kl. 12-17.

En helt særlig kvinde

Janne Werner er noget for sig selv med masser af virkelyst og humor.
Hun har dog en nervesygdom, der gør det svært for hende at tale.
Efter aftale med Janne Werner bringer lokalavisen her et brev, som Janne Werner selv har skrevet om sin kunst.
Janne Werners værker vil kunne ses i forsamlingshuset frem til 6. oktober.

Janne Werners brev:

"Jeg er født i 1956 i Norge. Jeg er hypersensitiv og drømmer i farver, og jeg har altid "skabt" mig. Stemning, farver og følelser. Det er nødvendigt for mig at male - en slags universel ventil. Jeg har i tyve år arbejdet med kunsthåndværk, design og produktion af ting i pels og skind, fortrinsvis i Norge. Jeg "fik" i 2005 en tereberal ataxi, der er en nervesygdom med dårlig balance og utydelig tale til følge. Det udløste førtidspension. Jeg er autodidakt kunstner med længerevarende kurser fra Århus Kunstakademi og Engelsholm Kunsthøjskole. Fem ord, der er vigtige for mig: - Humor - Kommunikation - Paradokser - Spiritualitet - Drømme og håb Det er områder, som jeg via mine malerier gerne vil bidrage til debat om. For eksempel ser jeg humor som det stærkeste våben. Kommunikation mellem mennesker er af afgørende vigtighed. Paradokset er så svært at kommunikere i praksis, for vi lever jo i forskellige virkeligheder. Og aggression fødes jo af misforståelser. Spiritualitet er eksempelvis chakrafarver, og drømme kan skabe det åh så nødvendige håb. Så nu maler, maler, maler jeg af hjertens lyst. Uden skaberiet intet liv for mig. Næste sommer åbner Mogens (kæresten) og jeg "Bjørnebo" med galleri og værksted i vores fritidshus. Således er udstillingen i Nørager Forsamlingshus en debut for mig, og jeg håber, at mange vil kigge indenom. Kom og oplev en farverig fantasirejse i maleriets verden".

Publiceret 28 September 2010 08:00