Der skal være plads til alle på ungdomsuddannelserne.

Der skal være plads til alle på ungdomsuddannelserne.

En delegation kom til Grenaa

Teknisk Gymnasium Grenaa havde 20. september konference om inklusion af unge handicappede på ungdomsuddannelser

Af
Af Nicole Wolter

20. september havde Teknisk Gymnasium Grenaa besøg af ni delegerede fra forskellige europæiske lande.
De er alle personer med mange års erfaring med at undervise, og en del af dem har også erfaring med pædagogik i forhold til unge med handicaps.
Temaet for besøget er nemlig inklusion, og det dækker netop over at integrere - eller inkludere - elever med støttebehov i normale klasser.

Det kan gøres bedre

Ole Munch, der er koordinator for den ugelange konference på skolen, er stolt.
"Vi er selvfølgelig stolte af at være værter for det her projekt. Vi er en ud af kun fem skoler, der i Danmark har fået støtte gennem EU-projektet Life Long Learning, og den eneste skole på gymnasieniveau", siger han.
Og behovet for at få inkluderet unge med handicaps er stort.
"Det, vi gør, er meget vigtigt, for mens der på folkeskoleniveau er forhold, der er okay, er gymnasieuddannelserne ikke gearet til at tage sig af elever med særlige behov," vurderer Ole Munch og tilføjer, at det gælder i alle europæiske lande.

Rundt på Djursland

De ni delegerede gæster blev budt velkommen af borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune, på rådhuset i Grenaa.
De skulle i workshops hele ugen, men kom også på besøg på Djurslands Museum, oplevede en byrundtur i Århus med besøg i Den Gamle By, studiebesøg på Firkløverskolen og Learning Styles Lab på Handelshøjskolen i Århus.

Publiceret 28 September 2010 09:15