Anne-Mette Winther Christiansen bevarer alle sine poster i Venstres folketingsgruppe i det kommende folketingsår

Anne-Mette Winther Christiansen bevarer alle sine poster i Venstres folketingsgruppe i det kommende folketingsår

Anne-Mette Winther Christiansen fortsat næstformand

Djurskredsens Venstre MF'er er blevet genvalgt til alle sine poster i partiets folketingsgruppe

Af
Af Lars Norman Thomsen

Anne-Mette Winther Christiansen fortsætter i det kommende follketingsår, der begynder første tirsdag i oktober, hvor hun slap i det gamle. Djurskredsens Venstre-medlem af Folketinget er således blevet genvalgt til alle sine poster i partiets folketingsgruppe. Som hidtil er Anne-Mette Winther Christiansen gruppens uddannelsesordfører og næstformand i Venstres folketingsgruppe.

Hun vil også i det kommende folketingsår være medlem af Videnskabsudvalget, Udvalget for Forretningsordenen, Udvalg til valgs prøvelse, Energi-politisk udvalg og naturligvis også Uddannelsesudvalget. Anne-Mette Winther vil ligeledes fortsætte som næstformand i Videnskabsudvalget.

Som Venstres uddannelsesordfører kan Anne-Mette Winther Christiansen se frem til efterårets store politiske holmgang om en omfattende reform af folkeskolen i kølvandet på det 360-graders serviceeftersyn af den danske folkeskole, som statsministerens rejsehold har foretaget med henblik på at styrke regringens målsætning om at styrke fagligheden i folkeskolen, samt at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Publiceret 28 September 2010 15:02