Herluf Nielsen er fuld af gode råd om æbler og æblehøst.

Herluf Nielsen er fuld af gode råd om æbler og æblehøst.

Herluf, Else og æblerne

Gode råd om æbler og æblehøst: Herluf Nielsen, Hjortshøj, har været frugtavler i halvtreds år. De fleste af årene har han haft sin hustru Else ved sin side i frugtplantagerne.

Af
Anette Bonde

Æblerne blev hans skæbne. Det kan man med en lidt skæv reference til en god, gammel amerikansk film godt sige om Herluf Nielsen i Hjortshøj. Han gik i lære som frugtavler i 1944, da han var sytten. Mødte Else og blev gift med hende. Hun har også arbejdet i æbleplantagerne - sammen med Herluf. Han stoppede i 1994. På det tidspunkt havde han arbejdet i Hastrups frugtplantage i Hjortshøj i knap 35 år.

Herluf mødte Else

Undervejs i de halvtreds år, mens han arbejdede i en frugtplantage ved Esbjerg, fandt han Else. De blev gift, og da de et par ansættelser senere ved andre frugtplantager kom til Hjortshøj, gik hun med ham ud og var med til at beskære og passe rækkerne af frugttræer.
De to er stadig kendt vidt og bredt, særlig fra dengang de om fredagen passede æbleboden på Hjortshøj Østergaard for Hastrup. Lokalt har de igennem årene også været blandet ind i meget, blandt andet i idrætsarbejde og senest i brugerrådet på lokalcentret. De er et par djærve og ligefremme mennesker - der er ingen kunster med dem. Let til latter har de også, og en fornuftig snak går de ikke ad vejen for.

Herluf og Else på tur i haven

Herluf og Else på tur i haven

Hjælper med have-artikel

Denne onsdag formiddag i sensommerens gyldne lys har Herluf lovet at stille op og hjælpe med en artikel i Lokalavisens Hus og Have-tema. Hans viden om æbler og frugt i det hele taget er kolossal – nu gælder det bare for avisens udsendte at få stillet nogle gode spørgsmål?.
Herluf tager imod i det antræk, han kendes på: de blå overalls og kasketten. Vi finder om i hans og Elses have, hvor grønsagerne, blomsterne og græsset synger høststrofer, og det store Belle de Boskop-æbletræ vugger de tunge grene.
I en læ-krog op ad husmuren bager solen. Her sætter vi os og kigger ud på al pragten.

Herluf Nielsen har netop sagt farvel til sine bistader. Det blev for træls for ham og Else i længden at gå og passe dem.

Herluf Nielsen har netop sagt farvel til sine bistader. Det blev for træls for ham og Else i længden at gå og passe dem.

"Hvad skal man huske at gøre og ikke gøre, når vi skal gemme æblerne efter høsten?", lyder det første spørgsmål til Herluf.

"Opbevar dem så køligt og så luftigt som muligt – men selvfølgelig ikke i frostgrader. Gerne ude.
Dæk dem til og hæv dem eventuelt lidt, så der kommer luft til nedefra også. Og hold øje med mus.
Tag de æbler fra, der er dårlige af råd eller skurv – det kan smitte. Kog disse, brug dem med det samme. Og husk så at spise de flotte æbler også, ellers tager man jo bare de ringe æbler hver gang.
De tidlige æbler kan ikke holde sig. Dem kan man ikke gemme ret længe.
Belle de Boskop kan holde sig længst. Det er et godt madæble. Træet fylder godt i en have, det bliver stort. Det skal for resten have andre æbletræer i nærheden for at blive bestøvet."

"Hvad er dit favoritæble og din favoritpære, Herluf?"

"Af tidlige æbler er det helt klar Aroma. Og Gråsten, når det gælder lidt senere sorter. Det er både aromatisk, frisk og saftigt som spiseæble, og så er det også godt i en æblekage.
Min favoritpære - Ja, mange undrer sig sikkert, men det er ikke Clara Friis. Det er en rigtig god pære først på sæsonen – en god og delvis sund pære, der kan spises helt grøn. Men når den bliver mere moden, så smager den ikke af noget. Men Doyene de Comice – den er min favorit. Den er utrolig saftig og aromatisk, så det gør noget. I gamle dage blev den kaldt for Dronningen af Pærer."

"Hvad med beskæring. Det er vel en hel videnskab?"

"Nja, det er ikke så galt. Det gælder bare om, at der skal tyndes ud i grenene, så der kan komme lys og luft til. Det virker sygdomsbekæmpende, både for træerne og for frugten. For kernefrugt-træer kan der beskæres hele året, mens det er bedst i vækstsæsonen eller lige efter høst, når det gælder stenfrugt.
Jo kraftigere grundstamme, jo mindre beskæring – ellers gror der mange nyskud ud. Det kan blive til en hel kost af nye skud, når grenen er skåret af. For at begrænse det, skal man skære helt inde ved en tværgående gren, så man undgår at der bliver en stap og så man skærer de ?sovende øjne? af.
Hvis det er kraftigt voksende træer, så beskær dem lidt sent på vækstsæsonen, det vil sige omkring blomstring eller lidt senere. Så undgår man, at vækstsæsonen for nyskuddene bliver særlig lang."

.

."Her ser du de 'sovende øjne', som helst skal med af, når man beskærer."

"Skal vi tynde ud i frugterne?"

"Ja, hvis træet har meget at bære. Så bliver frugterne flottere og større. Det er også godt, hvis man har et træ, der kun bærer hvert andet år. Tynder man ud, kan man få det til at bære frugt hvert år."

"Hvad mener du om at sprøjte sine frugttræer?"

"Skurv for eksempel kan kun undgås ved sprøjtning. Men jeg er ikke meget for, at der sprøjtes i private haver. Folk har ikke forstand på det, de sætter sig ikke nok ind i det. Midlet skal bruges rigtigt – på det rette tidspunkt og i den rette mængde. Man skal tænke sig om og ikke bare sprøjte løs."

Jo flere blomster, man plukker, jo flere bliver der

Klokken er mange, og solen er ved at forsvinde bag det store Belle de Boskop-træ. Vi rejser os og går ind og henter Else med ud på en fotografering og en havevandring. I urtebedet er der kartofler, løg, porrer, persille og andre nyttige urter. Det er dog ikke alting, Herluf og Else dyrker. Kål for eksempel.
"Nej, der er for meget mas med utøj og sådan. De er også så billige, så dem kan vi lige så godt købe."
Vi beundrer en stolt georgine, der lyser op ved siden af stauderne. Den er god til afskæring, er vi enige om, og så er den fantastisk til at sætte blomster. Jo flere, man plukker, jo flere blomster danner den.

Publiceret 24 September 2010 16:00