Fra venstre: Instruktør Tina Pedersen, indehaver Charlotte Lynge Madsen og instruktør Kathrine Prip Nielsen. Privatfoto.

Fra venstre: Instruktør Tina Pedersen, indehaver Charlotte Lynge Madsen og instruktør Kathrine Prip Nielsen. Privatfoto.

Mænd har ingen adgang

Butterfly Women fra Grenaa demonstrerer den nye dille - power hoops - i Randers Storcenter, når der 14. september er kundeaften kun for kvinder

Af
Af Nicole Wolter

"Kvinder kan godt lide at motionere, uden at mænd kigger", siger Charlotte Lynge Madsen fra fitnesscentret Butterfly Women, der kun er for kvinder.
Derfor passer det som fod i hose, at Butterfly Women fra Grenaa i dag står ved Sportigan i Randers Storcenter, der kl. 19-22 har kundeaften - kun for kvinder.
Her vil Butterfly Women ikke kun give gode rabatter på medlemskab, men også demonstrere den nye dille, power hoops, der minder om 1950'ernes og 1960'ernes hulahopringe.

Hulahop med en twist

Der er dog en twist i forhold til de kendte hulahopringe. De nye ringe er større, tungere og polstrede med en farverig gummibelægning.
Det er netop vægten og bølgerne på indersiden af ringen, der hjælper med at trimme og styrke musklerne omkring hofte, mave, ryg, ben og ikke mindst i taljen.
De nye ringe er også lettere at holde i bevægelse. Der er mange, der ved første forsøg opdager, at de kan rocke og rulle en power hoop, og det giver blod på tanden.

Butterfly Women

Fitnesscentret Butterfly Women i Grenaa har eksisteret siden 2008.
Konceptet - mænd ingen adgang - tiltrækker mange kvinder, fortæller indehaver Charlotte Lynge Madsen.
"Vi har cirka 300 aktive og glade medlemmer. Vi hygger os og træner, og vi har ingen hold, så medlemmerne kan bare droppe ind, når de har tid," fortæller hun.
Centret bygger på et træningskoncept, som har til formål at højne livskvaliteten for kvinder ved hjælp af et 30 minutters træningsprogram, der er designet udelukkende til kvinder.

Hvordan er din BMI?

Når Butterfly Women står i Randers Storcenter, er der mulighed for at få en snak med en af de kvindelige instruktører.
Der kan også bestilles en tid til at få målt BMI, blive vejet og få lavet ens helt eget træningsprogram.
Efter hver måned laver Butterfly Women en status over ens træning, ligesom vægt og BMI løbende kontrolleres.

Guide til brug af power hoops:

- Stå med fødderne ca. 50 cm fra hinanden - den ene fod lidt foran den anden og tæerne lidt udad - så kroppen føles velafbalanceret. - Hold ringen parallelt med gulvet og tæt mod ryggen. Øv dig i at svinge den fra side til side med armene, mens du holder den vandret. - Drej ringen rundt med et bestemt skub, mens du bevæger hofterne frem og tilbage eller fra side til side (ikke rundt i cirkel), Skift retning efter nogle minutter, så musklerne i begge sider bliver trænet.

Publiceret 09 September 2010 10:00