En vandretur kan være en stor fælles oplevlse - også for familier med børn i en vis alder.

En vandretur kan være en stor fælles oplevlse - også for familier med børn i en vis alder.

Vandrere oplever fascinerende historie

Naturvejleder Kai Hansen tager 5. september interesserede på vandretur fra Tustrup Boplads på Norddjurs

Hvis du er interesseret i natur og historie, er der mulighed for en særlig oplevelse søndag 5. september.
Her tager naturvejleder Kai Hansen alle fremmødte med på en vandretur fra Tustrup Boplads.
Turen går ud i et meget spændende og varieret landskab.
... og her kan deltagerne tilmed opleve fjern historie.

Tumlede med sten

Hvorfor bosatte vores forfædre sig netop her? er et af de spørgsmål, der besvares.
Fascinerende er også, hvordan de dengang havde teknik og ikke mindst vilje til at tumle de kæmpestore sten, der ofte skulle hentes langt borte.
Landskabet er i dag en blanding af landbrug og fritid, men var engang frugtbart skovland meget tæt på datidens kyst. Så spisekammeret var ikke langt borte.
Deltagelse er gratis.
Der er start ved Tustrup Boplads kl. 10.
Der vandres ca. 8-9 km. i roligt tempo med gode pauser.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Publiceret 01 September 2010 16:59