Knud Thomsen er en guldgrube af historisk viden om fiskeriet i Fjellerup.

Knud Thomsen er en guldgrube af historisk viden om fiskeriet i Fjellerup.

Fjellerup Strandkro har åbnet diskotek

Dansen finder sted i de gamle bygningers ishus.

Af
Af Nicole Wolter

Trods lokal murren om, at bygningen burde rives ned, fortsætter Knud Thomsen med at udvide sin vifte af tilbud på Fjellerup Strandkro.
Juli måned har han åbnet diskotek for det yngre publikum.
Musikken kommer fra et mobilt diskotek, mens det er de gamle bygningers ishus, der benyttes som dansegulv.

Minder fra fiskeriet

Knud Thomsen åbnede strandkroen, fordi han ikke kunne udholde den tanke, at bygningen skulle rives ned.
"Min far, bedstefar og oldefar har fisket her fra stranden. Her har været fiskeeksport i bygningerne, og min bedstefar, K.V. Larsen, har arbejdet her", fortæller han.
Derfor er mange minder forbundet med bygningerne.
"Det gik mit hjerte for nær, når folk sagde, at det skulle rives ned", fortæller Knud Thomsen.

En blandet forretning

I dag er der en butik med tøj, en bar, en grill og diskoteket.
Grillen har også fået et løft.
"Vi satser på dagens ret, et lille menukort og så grillmad. Folk kommer langvejs fra for at få vores stjerneskud", fortæller Knud Thomsen.
Det kan man godt forstå, for udsigten fra kroen er der ikke noget galt med.

Publiceret 01 July 2010 12:00