Fire heldige deltagere på Stenvads fodboldskole modtog hver en FC Djursland trøje, da træner Brian Engelund (bagerste række i midten)sammen med FC Djursland spillerne, Simon Christensen (tv) og Søren Winther (th) var forbi fodboldskolen som gæstetrænere:
Forrest fra venstre: Emil Søndergaard, Mik Andersen og Amanda Svit. Nikolaj Nejsom mangler på billedet, men han modtog også en trøje. De fire heldige blev fundet ved lodtrækning.

Fire heldige deltagere på Stenvads fodboldskole modtog hver en FC Djursland trøje, da træner Brian Engelund (bagerste række i midten)sammen med FC Djursland spillerne, Simon Christensen (tv) og Søren Winther (th) var forbi fodboldskolen som gæstetrænere: Forrest fra venstre: Emil Søndergaard, Mik Andersen og Amanda Svit. Nikolaj Nejsom mangler på billedet, men han modtog også en trøje. De fire heldige blev fundet ved lodtrækning.

Få FC Djurslands trøje til specialpris

Nyoprykkerne arbejder med flere forskellige tiltag til en styrkelse af fankulturen og til at brede den længere ud end bare til fodboldelskere i Grenaa.

Af
Af Lars Norman Thomsen

FC Djursland har kun et år på bagen, og derfor er der masser af arbejde, der skal gøres for at gøre fusionen til andet og mere end et Grenaa fænomen.

Klubbens tilskuertal har været fine i den forgangne sæson, men der er plads til mange flere på lægterne på Grenaa Stadion, når FC Djursland tager kampen op i 2. division efter sommerferien.

"Vi er jo midt i en opbygningsfase med FC Djursland, og vi er i gang med at lave forskellige tiltag for netop at gøre FC Djursland lidt mere kendt," fortæller cheftræner Brian Engelund, der er fusionens samlende motor og ansigt udadtil.

Et nyt tiltag er det, at hovedsponsoren Djurslands Bank og Sportigan-Grenaa v/ Per Thomsen har indgået et samarbejde der betyder:

At store og små, kvinder og mænd, piger og drenge, fra uge 28 kan bestille FC Djurslands trøje til en pris a' 150 kroner for børn og 200 kroner for voksne på Djurslands Banks hjemmeside.

Tilbuddet gælder kun frem til den 1. september - herefter er prisen den samme, som tidligere.

Hver gang der bestilles en trøje gennem moderklubberne sponsorerer Djurslands Bank et symbolsk beløb til klubberne på 25 kr.

Gæstetræner på fodboldskole

Forleden rundede Brian Engelund sammen med et par spillere fra FC Djurslands trup, Simon Christensen og Søren Winter, RGI Fodboldskolen i Stenvad, hvor trioen fungerede som gæstetrænere.

Ved den lejlighed havde de fire FC Djursland trøjer med, som blev givet væk til fire heldige deltagere på fodboldskolen ved lodtrækning.

Stenvad udgør sammen med Kolind-Perstrup IF, Aastrup-Hammelev IF, Grenaa IF og de to senest tilkomne, Østdjurs 91 og Grenaa FC, moderklubberne i FC Djursland.

Publiceret 01 July 2010 23:51