Knallertkører med høj promille stoppet i Grenaa

Af
Af Lars Norman Thomsen

En politipatrulje stoppede natten til lørdag en 20-årig knallertkører i Østergade i Grenaa. Hans kørsel virkede ikke overbevisende, og politiet skønnede derfor, at han havde kigget for dybt i flaskerne.
Ungersvenden blev anholdt og taget med til yderligere afhøring, hvor han måtte afgive en blodprøve. Han blev senere løsladt, men der venter ham sikkert et retsligt efterspil.

Publiceret 05 June 2010 12:49