Tyve stjal pornofilm, tobak og 100 vaskekort

Tankstation i Ebeltoft fik stjålet alt godt til en fræk aften inklusive afvaskning i tankens vaskehal.

Af
Af Martin Schultz

Tobaksvarer, Underberger, 27 pornofilm og 100 vaskekort var udbyttet, da Statoil tanken på Søndre Strandvej i Ebeltoft tidlig tirsdag morgen kl. 04.30 fik besøg af uvelkomne gæster.
Tyveknægtene kom ind på tanken ved at afliste en fyldning i en port og brød derefter låsen op til kiosken.
Derefter tog tyvene ellers for sig med lutter nyttige sager til en fræk aften. Det blev til både tobaksvarer, krydddersnapse af mærket Underberg og rigeligt med pornofilm.
Trænger gerningsmændene derefter til afkøling, kan de tage en tur i Statoiltankens vaskehal. Der blev nemlig også stjålet 100 vaskekortet med påskriften Statoil Ebeltoft.

Publiceret 01 June 2010 12:59