Det Konservative Folkeparti siger ja til at sælge Feldballe Skole og bruge provenuet til at lave et permanent specialcenter på Pindstrup Skole.

Det Konservative Folkeparti siger ja til at sælge Feldballe Skole og bruge provenuet til at lave et permanent specialcenter på Pindstrup Skole.

Syddjurs Specialcenter:

Konservative peger på Pindstrup

De to konservative medlemmer af Syddjurs Byråd siger ja til at sælge Feldballe Skole og placere Syddjurs Specialcenter i Pindstrup.

Af
Af Lars Norman Thomsen

"Vi siger ja til at placere Syddjurs Specialcenter på Pindstrup Skole og ja til at sælge Feldballe Friskole. Det mener vi er den bedste løsning for de børn, der skal gå i specialskole fremover, og så er det også en kommunaløkonmisk løsning, der går i nul, hvis vi kan sælge Feldballe Skole for 7.5 mio. kr. eller måske mere," siger Tommy Bøgehøj (C).
Han og byrådskollega Steen Fris vil øremærke indtægten ved salget af Feldballe Skole til at lave den tilbygning på 500 kvadratmeter på Pindstrup Skole, som forvaltningen har anslået til at ville koste 9 mio. kr.
"Der er forskel på virksomhedsøkonomi og kommunaløkonomi. Kigger vi på salget af Feldballe Skole ud fra en virksomhedsbetragtning, så er det jo ikke rigtigt, at vi bliver 7.5 mio kroner rigere, når vi får tilført en egangsindtægt, fordi vi jo også mister et aktiv på vores balance. Men kommunaløkonomisk, hvor det stort set handler om likviditet, er det en god forretning," påpeger Tommy Bøgehøj.

Pindstrup er perfekt

Tommy Bøgehøj har bemærket, at medarbejderne på Heldagsskolen i Pindstrup og Egedalsskolen i Ebeltoft vender tommelfingeren nedad for Pindstrup-løsning og foretrækker en ombygget Feldballe Skole som fremtidens Syddjurs Specialcenter.
"Vi har naturligvis forholdt os til medarbejernes holdninger, og holdt dem op mod de indtryk og synspunkter fra medarbejdere, som min partifælle Steen Fris er blevet præsenteret for ved besøg på Pindstrup Skole, og vi er ikke i tvivl om, at Pindstrup Skole er det bedste sted. En skole, der i forvejen er bygget til at være specialskole og med masser af fine udearealer lige i nærheden. Den tror vi på," siger Tommy Bøgehøj, der ikke vil høre tale om at lave undersøgelser i 12. time på Mørke Skole og Thorsager Skole, som SF-S-R foreslår det.
"Det vil ikke bringe afgørende nyt. Nu skal der træffes en beslutning, så elever og forældre, medarbejdere og ledelse, ved, hvordan fremtiden ser ud. Vi kan ikke være andet bekendt."

null

Publiceret 19 May 2010 10:05