Advokat Anne Grethe Malbek bliver den næste medarbejder i rækken hos ekspanderende Lindhardt Steffensen Advokater, der har kontorer i Grenaa og Kolind.

Advokat Anne Grethe Malbek bliver den næste medarbejder i rækken hos ekspanderende Lindhardt Steffensen Advokater, der har kontorer i Grenaa og Kolind.

Lindhardt Steffensen Advokater fortsætter oprustningen

Det ambitiøse advokatfirma med destinationer i Grenaa og Kolind har på halvandet år øget staben fra 3 til 11 medarbejdere.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Lindhardt Steffensen Advokater blev etableret 1. oktober 2008 af advokaterne Mette Haase Lindhardt og Jørgen Steffensen, Sammen med et sekretær udgjorde de to indehavere holdet, der havde kontor i Grenaa.

Siden starten er besætningen øget væsentlig, så firmaet nu består af 5 advokater, 1 advokatfuldmægtig og 5 sekretærer. 1. juni flytter advokat Anne Grethe Malbek sit grej til det ambitiøse advokatfirma, der har kontorer på Østerbrogade 45 i Grenaa og Bredgade 6 i Kolind.

Rutineret medarbejder

Advokat Anne Grethe Malbek startede sin løbebane med 3 års ansættelse hos anklagemyndigheden som politifuldmægtig, og har nu næsten 30 års erfaring inden for juraens verden med godt 24 år inden for advokatbranchen samt en afstikker på 6 år til et af landets største pengeinstitutter.

Anne Grethe Malbek er bredt funderet med en omfattende erfaring inden for bl.a. familieret og erstatningsret - herunder personskadeerstatningssager, erhvervsret, overdragelse af fast ejendom, jura inden for den finansielle sektor og viden om strafferet.

Hos Lindhardt Steffensen Advokater skal Anne Grethe Malbek hovedsagelig dække insolvensret, finansieringsret, overdragelse af fast ejendom og familieret. Herudover skal hun, der har møderet for landsretterne og Højesteret, føre en række af advokatfirmaets retssager.

Lindhardt Steffensens nye advokat har et indgående kendskab til lokalområdet i kraft af hendes opvækst på Djursland og senere mangeårige virke som advokat i bl.a. Ebeltoft, Grenaa, Rønde og Auning.

Publiceret 07 May 2010 11:22