Carsten Bech er helt unenig med byrådskollega Thea Hansen i, at pressen har ført en hetz mod den tidligere ansatte i Syddjurs, der har begået bedrageri for godt 1.6 mio. kroner mod sin arbejdsgiver.

Carsten Bech er helt unenig med byrådskollega Thea Hansen i, at pressen har ført en hetz mod den tidligere ansatte i Syddjurs, der har begået bedrageri for godt 1.6 mio. kroner mod sin arbejdsgiver.

Carsten Bech:

- Der er ikke tale om hetz

Det radikale byrådsmedlem er lodret uenig med SFs Thea Hansen, der på et 1. maj møde i Rønde, bad pressen og andre om at holde inde med fortsat at bruge krudt på den aktuelle bedragerisag i Syddjurs Kommune af hensyn til kvinden, der har begået bedrageriet.

Af
Af Lars Norman Thomsen

"Pressen har blot beskrevet hvad der er foregået, og det er vel dybest set pressens opgave. Jeg oplever tværtimod at pressen forsøger at afdække hvad der er sket, og hvordan det kunne ske. Det er vigtigt i forhold til at sikre risiko for gentagelser," siger det radikale byrådsmedlem Carsten Bech i en kommentar til, at hans byrådskollega, SFs Thea Hansen, på 1. maj mødet på Hotellet i Rønde anklagede pressen og andre for at føre noget, der lignede en hetz mod den tidligere kommunale medarbejder, der har begået svig for godt 1.6 mio. kroner mod kommunekassen.
"Det er sandsynligt pågældende bedrager har det dårligt med den omtale der er af sagen. Pågældende har trods alt ikke kun svigtet sin arbejdsgiver Syddjurs Kommune, hun har i mindst lige så høj grad svigtet sine kollegaer," anfører Carsten Bech.
"Syddjurs kommune har ansvarlige medarbejdere som føler sig pinlig berørt af denne sag. For de medarbejdere er det vigtigt, at der kommer mest mulig lys på bedragerisagen, og derfor undrer det mig meget, at et SF-medlem tager bedrageren i forsvar, min sympati ligger hos hendes tidligere kollegaer."

null

Publiceret 01 May 2010 17:14