Tyve stjal både cement og blander i Norddjurs

Lige til at gå i gang selv for tyve, som stjal cement, cementblander og rockwool fra sommerhus.

Af
Af Martin Schultz

En gul cementblander, syv poser cement og 12 pakker rockwool blev mellem fredag kl. 8.00 og søndag kl. 16.00 stjålet fra et sommerhus på Havhusevej ved Rygaard Strand.
Ved et indbrud i en villa på Lykkesholmvej i Trustrup mellem fredag kl. 18 og lørdag kl. 10 blev der brækket et vindue op. Huset er blevet gennemrodet og tyven stjal forskellige smykker og en bærbar computer af mærket Acer.

Huse gennemrodet ved indbrud

Ved et indbrud i en villa på Søndergade i Kolind i tidsrummet mellem søndag kl. 14.00 og mandag kl. 17.30 er der blevet brækket et vindue op. Store dele af huset blev gennemrodet, men udbyttet ved indbruddet er ikke gjort op.
Ukendte gerningsmænd brækkede mellem søndag kl. 18.00 og mandag kl. 16.50 et vindue op til et sommerhus på Gl. Kirkebjerg i Stødov på Helgenæs. Der blev rodet rundt i huset, men tilsyneladende ikke stjålet noget.

Publiceret 16 February 2010 10:21