Ti flasker gas og rockwool blandt tyvekoster

Nintendo spil, tyve pakker rockwool og ti flasker gas var blandt de sidste døgns tyvekoster.

Af
Af Martin Schultz

Tyveknægte på Djursland gik efter lidt forskellige koster det seneste døgns tid. Ved et indbrud i en lejlighed i Østergade i Auning blev der onsdag eftermiddag opbrudt en dør og stjålet en Nintendo Wii, en playstation og flere spil og film.
I Glesborg blev der natten til mandag på Glesborg Bygade stjålet en trailer, som var læsset med tyve pakker rockwool.
Et trådbur ved Sparkøbmanden på Mejerivej i Kolind blev natten til onsdag klippet op, og ukendte gerningsmænd stjal ti flasker gas.

Publiceret 11 February 2010 13:02