Gammel og ny borgmester bytter plads

Forhenværende borgmester Vilfred Friborg Hansen indtræder i Teaterkompagniet Syddjurs Egnsteaters bestyrelse.

Af
Af Martin Schultz

Den tidligere Syddjursborgmester Vilfred Friborg Hansen (A) afløser sin efterfølger Kirstine Bille (SF) som medlem af bestyrelsen for den selvejende institution Teaterkompagniet Syddjurs Egnsteater.
Egnsteatret i Syddjurs Kommune har ét år på bagen, men eftersom den tidligere formand for Udvalget for Plan, Udvikling og Kultur, Kirstine Bille, som ny borgmester har fået hænderne fulde, indvilgede den nu pensionerede borgmester Vilfred Friborg Hansen at indtræde i bestyrelsen.
Formand for bestyrelsen er børneoperachef Birgitte Holt Nielsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er forstander Ole Kamp, Rønde Høj- og Efterskole, museumsinspektør Pauline Asingh, og kandidatstipendiat ved Aarhus Universitet, Thomas Rosendal.

Publiceret 11 February 2010 15:27