Folkeuniversitetet i Rougsø stiller skarpt på stjernerne

Stjernebilleder på himmelhvælvingen og stjernes vandringer. Det er emnet for en foredragsrække i Folkeuniversitetet i Rougsø.

Af
Af Anette Bonde

Folkeuniversitetet i Rougsø inviterer til fire foredrag med planetarieleder Ole J. Knudsen fra Steno Museet i Århus om vinterens stjernehimmel. Foredragene finder sted på Kulturperronen i Auning.
Ole J. Knudsen fortæller om de helte og guder, dyr og fabelvæsener, som befolker himmelhvælvingen i de gamle sagn og legender. Han kommer også ind på, hvorfor himlen, solen, månen og planeterne opfører sig, som de gør, også om det drejelige stjernekort, planisfæren, og planetariets stjernehimmel bruges som hjælp.
Den tredje kursusaften, det vil sige den i næste uge, foregår i Planetariet på Steno Museet.
Foredragene afvikles over de fire torsdage i februar, og i aften er således nummer to i rækken. Fra arrangørerne fortælles, at nye er velkomne.
Tilmelding til Kulturperronen i Auning eller Ørsted Bibliotek.

Publiceret 11 February 2010 11:08