Debat:

Naturplaner og Nationalpark Mols Bjerge

De nye naturplaner for Nationalparkens kerneområder giver et solidt udgangspunkt for Nationalparkbestyrelsens vigtige arbejde med at styrke naturindholdet i parken i den kommende tid.

Af
Af Erling Post. Formand for Nationalpark Mols Bjerge

"Miljøministeriet har netop udsendt natur- og vandplaner, som i henhold til EU-lovgivningen forpligtier Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Inden for Nationalpark Mols Bjerge vedrører naturplanerne specielt 3 naturtyper med tilhørende arter: Græsningsnatur på overdrevsarealer, som udgør den helt primære naturtype, skovnaturen og kystnaturen med de tilhørende store vandområder.
Jeg har med interesse læst rapporterne og konstateret, at naturen inden for Nationalparken for langt den største del lever op til EU's krav om, at tilstanden skal være god eller høj, således at en gunstig bevaringsstatus kan fastholdes gennem den for naturtyperne nødvendige indsats.
Nationalparken har et rigtigt godt udgangspunkt for at fastholde og styrke den nødvendige naturindsats til gavn for de enkelte naturtyper og arter, fordi den største del af kerneområderne har været landskabsfredede gennem mange år, og fordi en del er ejet af det offentlige. Den nødvendige plejeindsat har i henhold til fredningerne således været udført enten af den enkelte lodsejer, af Skov- og Naturstyrelsen eller af Århus Amt og nu Syddjurs Kommune.
Jeg ser frem til processen med at udarbejde den første Nationalparkplan. Her skal bestyrelse og råd sammen med lodsejere, interesserede borgere og foreninger komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke naturindsatsen og at det er absolut nødvendigt fremgår klart af naturplanerne, som for Mols Bjerge siger, at plejeindsatsen skal mere end fordobles, for at den gode bevaringstilstand kan fastholdes.

Lyngens gradvise tilbagegang i Mols Bjerge er fulgt i gennem mange år.
På foto fra 1950-60erne og tidligere ses lyngheder så store, som vi slet ikke kan forstille os i dag. Det, der er vigtigt at sige i den sammenhæng, er, at det går den rigtige vej i forhold til at nedbringe kvælstoffet fra atmosfæren, da det er faldet med over 30 % gennem de sidste 20 år.
Den helt centrale naturtype i Nationalparken er græsningsnaturen på vores overdrevsarealer, fordi den udgør omkring ¾ af parkens kerneområder på land. Denne naturtype er meget følsom over for kvælstofpåvirkning, fordi en øget mængde kvælstof i jorden fremmer græsarter, således at de meget nøjsomme planter som fx lyngen udkonkurreres. Det kvælstof, som tilføres jorden kommer fra luften.
Da vores Nationalpark er omkranset af vand, og der kun er meget få større landbrug med husdyr tæt på overdrevsarealerne, som kunne udgøre lokale ammoniakkilder, er den helt overvejende årsag til problemet vores forbrug af fossile brændstoffer til opvarmning og transport både i Danmark og vores nabolande. Da nedfaldet for mere end ¾ vedkommende stammer fra udenlandske kilder er klimasamarbejdet i EU nøglen til at løse problemet.
Der er grund til at mane til forsigtighed med meget bombastiske udtalelser. Det lokale landbrug har ikke noget at frygte i forbindelse med kombinationen mellem Natur- og vandplaner og Nationalpark Mols Bjerge.
Man skal i arbejdet hele tiden være klar over, at det er samme lovsæt, der gælder inde i Nationalparken, som gælder udenfor."

Publiceret 01 February 2010 12:57