Syddjurs:

Emner til lokal initiativpris søges

Rønde og Omegns Sparekasse beder om motiverede forslag til modtagere af Initiativprisen 2010.

Af
Af Martin Schultz

Rønde og Omegns Sparekasse har en fin tradition med hvert år at uddele en initiativpris for at påskønne uegennyttigt arbejde i Rønde og omegn.
Derfor opfordrer Sparekassen borgerne til at indstille en person, en forening eller en organisation, som fortjener hæder og skulderklap for en indsats, som gør en forskel og kommer andre borgere til gode.
Har man et godt bud på en eventuel modtager af Initiativprisen, skal der indleveres et motiveret forslag til Rønde og Omegns Sparekasse senest 19. februar.

Byens ildsjæle belønnes

De indkomne forslag bliver vurderet af en komité, som i år har fået flere nye medlemmer. Komitéen favner hele lokalsamfundet og består af Karsten Larsen, Ugelbølle, Bent Enemark, Thorsager, Lise Olsen, Rønde, Per Krag, Rønde, og sparekassens formand, Annelise Udsen, Tåstrup.
Flere af byens ildsjælde har gennem de seneste år modtaget prisen, som blandt andet er givet til Dorte Nedergaard fra Folkekirkens Nødhjælps Genbrug i Rønde, Bent Frederiksen fra Rønde Amatørteater og Bengt Agerholm fra Rønde Bordtennisklub.
Prisen uddeles på sparekassens garantmøde i marts og består af 3.000 kr.

Publiceret 31 January 2010 09:48