Billedgalleri:

Fuldt hus til afdansningsbal i Hornslet

Bekker Dans sluttede lørdag sæsonen i Hornslet med opvisning, spisning og bal for hele familien.

Af
Af Martin Schultz

Trods et væld af fritidstilbud er det for mange familier stadig en populær aktivitet at gå til dans. Og når familiens yngste træder deres første dansetrin iført prinsessekjole eller fuldgyldig habit og slips, så rykker både forældre, bedsteforældre og søskende fra huse for at deltage i årets højdepunkt i danseskolen.
Omkring 700 gæster fyldte lørdag godt i Hornslethallen til et flere timer langt opvisningsprogram inden der blev budt på smørrebrød og derefter fri dans for både børn, unge og voksne.
De klassiske danseskoledyder "Pli, Smil og Godt Humør" har stadig et godt tag i et stort dansepublikum.

Lidt betænkelig må man godt være lige før man skal gå forrest under indmarchen.

Lidt betænkelig må man godt være lige før man skal gå forrest under indmarchen.

Sikkert greb om et stort program

Danseskoleleder Morten Bekker kan ikke klage over manglende interesse. Både børn, unge og voksne lærer lystigt at danse både mandag og onsdag på Gæstgivergården, hvor der begge dage er gang i otte dansehold. Nu holder danseskolen pause indtil september.
Lørdag blev derfor en både stor og travl dag for Morten Bekker, der med sikkert greb om mikrofonen fik dirigeret både dansehold og publikum gennem 18 festlige programindslag.
Midt i programmet blev Danseskolens Vandrepokal, skænket af Gæstgivergården i Hornslet, overrakt til en storsmilende og stilsikker danser, Lisa Kaae Neergaard.
"Lisa fik nyt job i Harrislee syd for grænsen, men har siden november hver mandag kørt fra Nordtyskland til Hornslet og hjem igen for at passe sin dans," var Morten Bekkers begrundelse for tildelingen af vandrepokalen til netop Lisa Kaae Neergaard, som også modtog 20 års nålen ved årets afdansningsbal.

Danseskoleleder Morten Bekker og hans datter Kathrine havde en travl aften.

Danseskoleleder Morten Bekker og hans datter Kathrine havde en travl aften.

En familie med sans for dansetrin

Morten Bekker og hans søster Mette viderefører med hver sin danseskole en stærk familietradition.
Bekkers Danseskole blev startet i 1944 i Lime af bedsteforældrene Karen og Thore Bekker, som cyklede fra forsamlingshus til forsamlingshus med klavernoderne på bagagebæreren. Danseinstituttet blev i 1974 ført videre af Grethe og Jørgen Bekker før Morten og Mette Bekker som tredje generation overtog roret i 1989.
"Standarddansene og latin har holdt gennem alle årene. Men i 60'erne kom jazzballetten til og siden John Travolta i 1978 lancerede disco'en, har det hørt til på danseskolen, aktuelt suppleret af de helt moderne danseformer som hiphop, street og break," fortæller Grethe Bekker, som med stor fornøjelse overværede sønnen Mortens afdansningsbal.

De allermindste danseskolebørn havde det fineste dansetøj på.

De allermindste danseskolebørn havde det fineste dansetøj på.

Kædedans blandt børnene på 4. og 5. hold.

Kædedans blandt børnene på 4. og 5. hold.

Så er det lige før det er børne discodansernes tur.

Så er det lige før det er børne discodansernes tur.

Fuld knald på Junior Disco holdet med farvede dragter og flashlys.

Fuld knald på Junior Disco holdet med farvede dragter og flashlys.

Mændene havde vist ikke modet til at danse med hos de dygtigste blandt de voksne dansere.

Mændene havde vist ikke modet til at danse med hos de dygtigste blandt de voksne dansere.

Lisa Kaae Neergaard til venstre overtog Danseskolens Vandrepokal efter Mette B.

Lisa Kaae Neergaard til venstre overtog Danseskolens Vandrepokal efter Mette B.

EMBLEMLISTE HORNSLET 2010

5 år: Emil Nyrup Rasmussen, Nicolai Støve, Sidse Nyrup Rasmussen, Maj Søgaard Jensen, Tina Louise Vernersen, Maria Wedel Bojsen, og Henrik Sell-Sofie Magnussen. 7 år: Cecilie Støve, Louise Bach, Kias B. Hjortshøj, Mia Thomsen, Helena Dalgaard-Madsen, Sine Isaksen, Sidsel D. Sørensen og Grethe R. Sørensen. 10 år: Emma R. Pedersen, Rikke Loftager, Ida Jensen, Kathrine Rahbeck, Rasmus Magnussen, Sofie Bennedsen og Kisser Sell. 15 år: Niels Hemsby 20 år: Sanne Asmussen, Lisa Kaae Neergaard og Jette Egeskjold 30 år: Peter Sørensen og Dorthe Madsen Bronzepokal: Mette Bomholt, Søren Nygaard, Amalie Madsen, Lisa Kaae Neergaard og Rikke Ohlsen. Sølvpokal: Louise Blach, Marie Vestergaard og Emma Heltborg Nielsen. Guldpokal: Sidsel Skov Larsen, Mia Ejlerskov, Maria Wedel Bojsen, Caroline Emilie Madsen, Amalie Madsen, Marie Vestergaard, Tine Louise Vernersen og Sascha Søgaard.

Publiceret 31 January 2010 13:00