Guitaristen fra Calm fortæller om The Beatles

Per Wium var ti år, da Beatles gæstede Danmark i 1964. Om de fire drenge fra Liverpool, der med deres musik blev frontløber for en ungdomskultur, fortæller den tidligere Ache musiker om i Kulturhuset Pavillonen.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Kendere af historien om CV Jørgensen vil vide, at denne debuterede i 1975 med pladen "T-shirts, terylenebukser & gummisko."
På den plade synger skjalden fra "Bondebyen" i Lyngby i nummeret "I skyggen som jeg plejer":

Ja her foregår virkelig noget når mine forældre ta'r i sommerhus
så kommer der gang i invitationerne
folk arriverer på cykel i bil eller med bus
se der kom Louie's band med følge incl. guitaristen fra Calm
chokoladebrune Trine fortrak ikke en mine
da hun så alle folkene ude fra Hookfarm

Interessant i denne sammenhæng er, at guiitaristen fra Calm var Per Wium, der også spillede fremragende klaver på flere af numrene på debutpladen fra CV Jørgensen. Inspirationen fra The Beatles fornægter sig ikke.
Og netop The Beatles har Per Wium haft et livslangt forhold til, som fortæller om ved et arrangement i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa tirsdag 9. februar: "The Beatles - hvordan pokker bar de sig ad?"

Per Wium fortæller om Beatles særlige og særegne måde at skrue deres sange sammen på. Undervejs er der masser af eksempler fra Beatles-kataloget - fre de tidlige dage med "From me to You" og "Yes it is" over "Elanor Rigby" og "I'm the Walrus" og frem til de sidste udgivelser fra slutningen af 60'erne, da det hele var forbi.

Per Wium har selv spillet med bl.a. Ache og Thorstein Thomsen

Per Wium har selv spillet med bl.a. Ache og Thorstein Thomsen

Publiceret 30 January 2010 10:06