Indbrud:

Flere i Syddjurs - færre i Norddjurs

Norddjurs havde 15 færre anmeldte indbrud i 2009 sammenlignet med året før - Syddjurs havde til gengæld 7 flere.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Danmarks Statistik har sammenlignet antallet af indbrud i de 98 kommuner i 2009 sammenlignet med året før. Materialet kan naturligvis ikke bruges til at beskrive en tendens. Det vil kræve tal for mindst ti på hinanden følgende år.

For Norddjurs er det glædeligt, at der blev begået 15 færre indbrud i 2009 sammenlignet med 2008. 437 gange fik politiet en anmeldelse om indbrud i 2009, medens tallet for 2008 lød på 452.
Helt modsat gik det i Syddjurs, hvor der blev begået 320 anmeldte indbrud i 2009 mod 313 året før.
Udvalgte kommuner i Østjylland:
Randers
2009: 791
2008: 740
Favrskov
2009: 303
2008: 365
Aarhus
2009: 2.657
2008: 3.673
Syddjurs
2009: 320
2008: 313
Norddjurs
2009: 437
2008: 452
Kilde: Danmarks Statistik

Publiceret 29 January 2010 18:13