Der var mødt cirka 25 spillere til nytårsappellen i Auning, hvor cheftræner Jeppe Friis fortalte spillerne om en række nye tiltag: Bl.a. fællesspisning efter udvalgte træningspas, videoseancer fra flere af de to bedste holds kampe, træningsweekend og besøg af en ekstern konsulent. Hvad sidstnævntes opgave bliver, vil Jeppe Friis ikke løfte sløret for på forhånd.

Der var mødt cirka 25 spillere til nytårsappellen i Auning, hvor cheftræner Jeppe Friis fortalte spillerne om en række nye tiltag: Bl.a. fællesspisning efter udvalgte træningspas, videoseancer fra flere af de to bedste holds kampe, træningsweekend og besøg af en ekstern konsulent. Hvad sidstnævntes opgave bliver, vil Jeppe Friis ikke løfte sløret for på forhånd.

Seriefodbold:

Ny assistenttræner i Auning IF

Det bliver den lokale Ole Laursen, der skal assistere cheftræner Jeppe Friis ved træning og kampe for klubbens bedste seniorspillere.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der var mødt cirka 25 spillere til nytårsappellen i Auning IF forleden. Cheftræner Jeppe Friis forventer at kunne råde over den samme stab som i sidste sæson.
"Jeg har ikke fået meldinger om hverken afgang eller tilgang, så jeg forventer stort set uændret trup," siger Jeppe Friis, der er ansat som cheftræner hele 2010 og stadig selv er indstillet på at tage støvlerne på og bidrage i kampene.
"Vi har en god og bred trup med mange spillere, der har styrken til at være med i Jyllandsserien, så jeg ser frem til turneringen med ro i sindet," siger Jeppe Friis.





Ny hjælpetræner

Jeppe Friis har sagt farvel til assistenttræner Kasper Eriksen, der er startet som træner i barndomsklubben Stenvad. Hans afløser bliver Ole Laursen, der vil være kendt i Auning og omegn som tidligere brugsuddeler.
Ole Laursen har en fortid som spiller i bl.a. TRIF, og han har også hentet trænererfaring i ungdomsafdelingen i Auning IF.
"Jeg tror Ole Laursen kan bidrage med nogle nye ting, som vi har brug for, bl.a. ledelsesmæssigt," siger Jeppe Friis, der selv har fundet sin assistent.

Spiller om nedrykning

Auning IF skal i foråret spille med i Jyllandsserien 2 sammen med lokalrivalerne fra Vivild. Ingen af de to hold formåede at blive blandt de fire bedste i efterårets stærkt besatte kreds, og derfor kommer foråret kun til at handle om en ting, og det er at undgå en placering som nummer 6, 7 eller 8, fordi det betyder nedrykning til serie 1. Nummer 1 - 5 kan fortsætte i Jyllandsserien efter sommerferien.
De øvrige hold i rækken er: Hobro IK, Frederiks, Skagen, Lemvig, Hadsten SK og Hjørring.

Serie 3 oprykker

Aunings andethold, der i efteråret sikrede sig oprykning fra serie 4 til serie 3, får atter den lokale Niels Reimers til træner. Holdet er kommet pulje med følgende mandskaber: Skødstrup SF, Allingåbro, Kolind-Perstrup IF, Stenvad, Aastrup/Hammelev, Allingåbro og Hørning GF.
Desuden er det planen at tilmelde et tredjehold til serie 6.

Publiceret 27 January 2010 22:06