"Det er kulminationen på næsten et års træning, hvor vi især har øvet intenst på vores teknik. Det handler om at få mest muligt ud af råvarerne, uden at det går ud over hverken smagen eller hastigheden i køkkenet," lyder det fra de to nykårede danmarksmestre, Jane Skov Grabow Jensen, Molskroen og Steffen Bach Mikkelsen, Malling & Schmidt i Århus.

Mere guld og sølv til Molskroen på Djursland

Personalet på den lokalhistoriske perle af en kro ved Femmøller bliver ved med at hente hæderspriser.

Af
Af Lars Norman Thomsen

I weekenden erobrede Molskroens estimerede chefkok, Tommy Friis, titlen som Årets Chefkok 2010, da han var bedst i finalen i Messecenter Herning.
Tirsdag høstede medarbejdere fra kroen i Femmøller ny hæder, da Jane Skov Grabow Jensen, 20, fra Molskroen meldte sig ind i selskabet af kommende danske superkokke. Ved tirsdagens danske mesterskaber for kokkeelever på Foodexpo 2010 i Messecenter Herning, fulgte Jane Skov Grabow Jensen trop på sin mentor, Tommy Friis, ved sammen med 19-årige Steffen Bach Mikkelsen, Malling & Schmidt i Århus at hente guldmedaljerne - begge er fra Silkeborg Tekniske Skole.

Sølv til tjenerelev

Jane Skov Grabow Jensen blev fulgt til dørs af sin kollega fra Molskroen, Carina Grønfeldt Jørgensen, der sammen med Mikkel Lynge Jensen, Svineriet i Århus - begge fra Silkeborg Tekniske Skole - hentede sølvmedaljer ved DM for Tjenerelever, der ligeledes tirsdag blev afviklet i Messecenter Herning.

Publiceret 27 January 2010 10:21