Norddjurs:

To præster synger Leonhard Cohen

To sognepræster i duoen "Brothers of Mercy" optræder i Vivild med fortolkninger af Leonhard Cohens sange.

Af
Af Martin Schultz

En aften i lidenskabens, intensitetens og fordybelsens tegn lover duo'en "Brothers of Mercy" tilhørerne til en aften på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole torsdag 28. januar kl. 19.30. De to sognepræster Carsten Tranbjerg-Krab, Hornslet, og Peter Danielsen, Rimsø, har i over ti år optrådt med deres fortolkninger af den canadiske sanger Leonhard Cohens kompositioner.
De to har tidligere udgivet CD'er sammen med Sune Liisberg, under navnet "The Great Event".

En sanger med mange inspirationskilder

Leonard Cohen har udgivet 14 albums, mange digtsamlinger og to romaner. Hans tekster trækker på inspiration fra det Gamle og Det Nye Testamente, kristendom, Zen-buddhisme og jødedom.
Aftenen er arrangeret i samarbejde mellem Valgmenigheden med VGI-efterskole og Vivild og Vejlby sogne. Kaffen koster 25 kroner.

Publiceret 24 January 2010 14:11