'Læsefisken' er et nyt projekt med børnebiblioteker, som Norddjurs Kommune har søsat.

'Læsefisken' er et nyt projekt med børnebiblioteker, som Norddjurs Kommune har søsat.

Nyt tilbud til små læsefisk

Norddjurs Kommune opretter nyt projekt med fem nye børnehavebiblioteker, der skal gøre det nemmere for børn at låne bøger, musik og fortællinger med hjem.

Fælles for Bette Bo i Øster Alling, Børnenes Hus i Trustrup, Blinklyset i Vivild, samt Glesborg og Bønnerup Børnehaver er, at alle daginstitutioner har langt til nærmeste bibliotek.
Det vil Norddjurs Kommune gerne ændre lidt på, og derfor opretter de fem nye børnehavebiblioteker, der får det fælles navn 'Læsefisken'. Børnehavebibliotekerne er et tilbud til børnene i de pågældende børnehaver og deres forældre, som får mulighed for at låne bøger og cd'er med hjem direkte fra børnehaven.
”Ved at give børn og forældre nem adgang til at låne bøger og fortællinger med hjem, ønsker vi at gøre børn og forældre til lystlæsere,” fortæller bibliotekschef Peter Hansen, Norddjurs Biblioteker, der har fået støtte fra Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet til oprettelse og drift.

Indvielse

Børnehavebibliotekerne indvies: Bette Bo i Øster Alling: mandag 25. januar kl. 9.30 Børnenes Hus i Trustrup: mandag 25. januar kl. 14.00 Bønnerup Børnehave: onsdag 27. januar kl. 10.00 Blinklyset i Vivild: onsdag 27. januar kl. 13.30 Glesborg Børnehave: torsdag 28. januar kl. 10.00

Publiceret 24 January 2010 10:15