Jørgen Pilgaard, Ryomgård, kæmper om fem pladser i NRGIs repræsentantskab sammen med 7 andre kandidater i Distrikt Midtdjursland.

Jørgen Pilgaard, Ryomgård, kæmper om fem pladser i NRGIs repræsentantskab sammen med 7 andre kandidater i Distrikt Midtdjursland.

Ryomgård Distriktsråd foreslår lokal kandidat til NRGIs repræsentantskab

På opfordring af Ryomgård Distriktsråd opstiller Jørgen Pilgaard, medejer af Svend Pilgaard Automobiler A/S i Ryomgård, til det forestående valg til NRGIs repræsentantskab.

Af
Af Lars Norman Thomsen

Der skal vælges fem kandidater fra Distrikt Midtdjursland til NRGIs repræsentantskab ved det forestående valg.
En af de opstillede er Jørgen Pilgaard, Ryomgård, medejer af Svend Pilgaard Automobiler A/S og på den sportslige front kendt som mangeårig rallykører med flere flotte placeringer og et dansk mesterskab i bagagen.
Jørgen Pilgaard er blevet kandidat på opfordring af Ryomgård Distriktsråd.
"Jakob Jakobsen, Koed, har været området en god repræsentant, men han genopstiller ikke mere. Derfor opfordrer vi borgerne i området til at stemme på Jørgen Pilgaard, som hans afløser," siger Kirting Olesen, næstformand i Ryomgård Distriktsråd.

NRGi er et andelsselskab, og andelshaverne er alle, der er tilsluttet elnettet og har en el-måler fra selskabet. Disse andelshavere vælger et repræsentantskab, der er NRGi a.m.b.a.'s øverste myndighed.
De øvrige kandidater til de fem pladser i Distrikt Midtdjursland er:
- Geert Hallberg, Rønde
- Kaj Erik Ravn, Nimtofte
- Knud Harder, Kolind
- Lars Birkelund Simonsen, Rønde
- Maja Nissen, Rønde
- Peter Krog-Meyer, Rønde

Publiceret 23 January 2010 23:16