Talentfulde Søren Winther, tidligere Tåstrup GF, rykkede tættere på en plads i startopstillingen hos FC Djursland i sidste sæson.

Talentfulde Søren Winther, tidligere Tåstrup GF, rykkede tættere på en plads i startopstillingen hos FC Djursland i sidste sæson.

FC Djursland starter ud med en 22 mandstrup

Joachim Gotfred vender hjem til Grenaa Stadion, og talentet Rune Mønster rykker ned i U-19 truppen. Rasmus Wetche trapper ned, og det samme gør måske anfører Simon Sørensen. Det er status efter, at træningen startede hos FC Djursland i torsdags.

Af
Af Lars Norman Thomsen

FC Djursland har nu offentliggjort navnene på de 22 spillere i førsteholdstruppen, som skal kæmpe for klubben i den vigtige forårssæson, hvor det handler om at komme op over nedrykningsstregen i Danmarksserien.

Følgende er med i truppen:
Mads Kristensen (målmand), Mads Berg, Jesper Laursen, Patrick Anesen, Christian Ege, Claus Koch, Simon Christensen, Morten Hjorth, Simon Sørensen, Mikkel Stær, Martin Andersen, Joachim Gotfred, Søren Winther, Mads Harbo, Martin Fiehn, Morten Thim, Ole Ringgaard, Daniel Galler, Jonathan Lehmann, Lasse Pedersen (målmand), Christoffer Hansen og Daniel Skak.
Den talentfulde Rune Mønster er rykket ned i U 19-truppen, og i stedet er der blevet plads til Morten Thim.

Simon Sørensen overvejer

Veteranen og holdets omdrejningspunkt i centerforsvaret, Simon Sørensen, 31, var mødt op til torsdagens nytårsappel, men han er stadigvæk i tænkeboks. Den stærke spiller overvejer seriøst at stoppe på eliteplan.
Ifølge træner cheftræner Brian Engelund rumsterer der endnu en spiller i kulissen, men Engelund vil ikke sige ret meget mere, og slet ikke oplyse navne. Kun, at der pt. forhandles med den pågældende. Ifølge cheftræneren et scoop, hvis forhandlingerne går til held.
I samarbejdsklubberne går der pt. en spiller rundt, som i topform vil kunne forstærke FC Djursland og tilføre truppen en hel del. Det er Stenvads Jan Klausen, der efter en flot ungdomskarriere på eliteplan i AGF, nåede at være med i klubbens bedste seniortrup, før han skiftede til Aarhus Fremad og siden Brabrand, hvor han var stamspiller på klubbens hold i 1./2. division i et par sæsoner.
De seneste sæsoner har Jan Klausen spillet for barndomsklubben Stenvad. Fodbolden har ikke haft førsteprioritet, men Klausens pondus og dynamiske spillestil plus hans rutine vil absolut være noget, som FC Djursland kan bruge.

Publiceret 23 January 2010 22:04