Lidenskabelig musik fra renæssancen på Gl. Estrup

Djurs Barok og Kulturraketten i samarbejde om koncert med den unge internationale renæssancetrio Pantagruel.

Af
Af Martin Schultz

Den unge sangerinde Anna Maria Wierød vender endnu engang tilbage til Djursland, hvor hun er opvokset. Før jul sang hun til Djurs Baroks julekoncert akkompagneret Annette Friisholm på fløjte og Mettea Engelund på cembalo.
Tirsdag 2. februar optræder Anna Maria Wierød som del af ensemblet Pantagruel sammen med Dominik Schneider og Mark Wheeler på citar, lut og fløjte.
Gruppen har siden dannelsen i 2002 optrådt over hele Europa med teateragtige opf'ørelser af renæssancemusik. Det er første gang at ensemblet optræder i Danmark

Lidenskabelig musik

Koncerten foregår på Gammel Estrup, hvor der vil være fyret op i Kaminsalen.
"De smukke omgivelser på Gammel Estrup Slot kan ikke være en bedre ramme for denne koncert, som puster liv i den lidenskabelige musik fra en fjern tidsalder," siger Morten Skovmand fra Djurs Barok.
Arrangementet er et samarbejde mellem Djurs Barok og Kulturraketten i Norddjurs Kommune.
Der er begrænset plads i Kaminsalen og det anbefales at forudbestille billetter på tlf. 86 38b 13 77.

Pantagruel

Pantagruel er helten i François Rabelais' roman fra 1532, der med sit motto "Gør hvad du vil" er et passende navn til et ensemble, der ikke er bange for at udforske nye idéer i ydeevne og præsentation. Ved at kombinere omhyggelig musikvidenskabelig forskning med erfaring fra klassisk musik, rock, jazz, teater og dans, udvides de klassiske koncert-konventioner ved hjælp af renæssancens medley-praksis, improvisation og gestus.

Publiceret 22 January 2010 11:06