Mand i sex-sag i Grenå varetægtsfængslet in absentia

Den 40 årige mand, der i dag blev fremstillet ved retten i Randers for en række sexovergreb mod kvinder i Grenaa, blev varetægtsfængslet in absentia.

Af
Af Anette Bonde

I perioden fra 4. september 2009 og frem til 22. november blev der i Grenå begået en række seksuelle overgreb mod yngre kvinder. Efterforskningen af sagen rettede mistanken mod en 40 årig polsk statsborger. Den pågældende er ikke i Danmark for tiden, men blev ved middagstid i dag fremstillet i grundlovsforhør in absentia - altså uden selv at være til stede - ved Retten i Randers, hvor han blev sigtet for fem tilfælde af forsøg på voldtægt, et tilfælde af blufærdighedskrænkelse og et tilfælde af vold mod tjenestemand.
Udfaldet af grundlovsforhøret blev, at den pågældende varetægtsfængsles in absentia.

Publiceret 21 January 2010 15:21