Majbritte Ulrikkeholm:

Nu vil jeg bare være MENNESKE

Lige inden udgivelsen af Majbritte Ulrikkeholms nye CD, mødes vi til en snak om livet og om hendes nye sange, der alle har det til fælles, at de er reflektioner over tilværelsens dybere mening og over det at være MENNESKE.

Af
Tekst og foto: Maiken Ingvordsen

Da jeg besøger Majbritte Ulrikkeholm (sanger, sangskriver & forfatter) forstår jeg pludselig titlen på hendes nye CD – MENNESKE. I hendes lille kolonihavehus på Amager, som hun bor i året rundt, er der nemlig ikke megen smartness. Det falder mig ind, at her er der lige hvad et menneske har brug for – hverken mere eller mindre. Der er ild i brændeovnen, som kaster et gyldent skær rundt i stuen, og teen bliver holdt varm i en koksgrå tekande på en stenplade over ilden. Der bliver serveret nødder og frugt på et lavt marokkansk bord, og jeg tænker at vi kunne være et helt andet sted i verden.

"Jeg kan godt lide at være i kontakt med noget urmenneskeligt", starter Majbritte."

Og det er også tydeligt i hjemmet, hvor der ligger bløde skind over stolene, og hvor en meget smuk tromme i hjorteskind står lænet op ad væggen.

Majbritte kryber sammen i sofaen med benene oppe under sig, og med sine kun 1,52 m minder hun mest af alt om en alf, der er taget på besøg i menneskenes verden.

"Hvordan fik du egentlig idéen til denne her nye CD?"

"Det hele startede egentlig med, at en redaktør spurgte om jeg på skrift kunne svare på, hvad meningen med livet var. Livets mening? tænkte jeg. Hold da op, hvordan skulle jeg kunne svare på det?"

Spørgsmålet satte tanker igang, og Majbritte brugte en hel sommer på at tænke over, hvad hun mon kunne svare på det spørgsmål.

"Men jeg opdagede, at når jeg tænkte, så lagde jeg slet ikke mærke til fuglene, der sang så smukt omkring mig, og til sidst kunne jeg simpelthen ikke holde ud at tænke mere, og så begyndte jeg at synge i stedet for."

Majbritte begyndte at synge om det, der betød noget for hende: livet, venskabet, kærligheden og ikke mindst døden.

"Jeg fik lyst til at skrive en sang om døden, for det gav ikke mening alene at reflektere over livet. Døden måtte også med. Livet får meget mere fylde, når vi tør tænke på, at vi en dag skal dø. Så bliver hver dag betydningsfuld."

Da Majbritte var undervejs i processen, tikkede en mail fra en ukendt afsender ind, og hun blev så inspireret af det, der stod, at hun omkskrev det til sangen PARADIS.

"Jeg fik en mail, hvori jeg blev spurgt, om jeg huskede at elske som om ingen havde såret mig. Jeg syntes der var så meget livsvisdom i den linie, for ja, det handler jo om lige præcis det: kan vi elske selvom vi er blevet såret masser af gange før, eller lukker vi bare det hele til og lever på halvt blus?"

Når man ser på Majbritte tænker man ikke på en på halvt blus. Hun er energisk, og hænderne flyver omkring hende som sommerfugle i rummet, når hun engageret fortæller om, hvordan hun mødte kærligheden igen et halvt år efter hun var blevet skilt.

Søren (Frieboe – red.) kom ligesom ind ad bagdøren. Jeg var næsten lige blevet skilt, da jeg modtog en invitation fra ham til en koncert, han spillede i København. Jeg var helt sikker på, vi ville komme til at spille sammen, og så mødtes vi altså et halvt år efter."

Majbritte fortæller, at hun nok allerede var lidt forelsket, for hun havde da tænkt sig at gøre lidt ekstra ud af sig selv.
"MEN.... " siger Majbritte og holder hænderne frem foran sig. "Tror du ikke han kom en time for tidligt? Nå men så fik han jo at se, hvordan jeg bare ser ud i badekåbe uden mascara og alt det der ... og det er jo da et udmærket udgangspunkt for et møde mellem mennesker," griner Majbritte.

Det er Søren Frieboe, der har indspillet Majbritte Ulrikkeholms sange, en af dem revner og sprækker beskriver netop dette møde.
Halvdelen af CDen er indspillet på Djursland, hvor Søren bor, og den anden halvdel er indspillet i et mobilt studie i kolonihavehuset på Amager.

"Bliver I aldrig trætte af at rejse mellem Jylland og Sjælland?"

"Jo rigtig meget, men sådan er jo vores liv. Vi har været sammen i fem år på denne måde. Vi har forpligtelser der hvor vi hver især er og kan ikke bare lige sådan flytte, men det tror jeg netop er den dybeste mening med livet: at få det bedste ud af det, der nu engang er. Det er egentlig en ganske enkel vej til lykken. Hvis man hele tiden stræber efter noget andet, efter mere, så vil man bare blive ulykkelig over alt det, man ikke har. Jeg er glad for mit liv – sådan som det er. Jeg behøver ikke mere. Nu vil jeg bare være MENNESKE."




Majbritte Ulrikkeholm fik sit egentlige gennembrud i 1994, siden debuterede hun som forfatter med erindringsromanen Ind i min himmel og har siden fået udgivet 8 bøger og indtil flere CDer med egne sange på både engelsk og dansk. De sidste mange år har hun været optaget af at komponere meditationsmusik men er nu tilbage med et pop/rock album med sange på dansk om det at være MENNESKE. HØR MUSIKKEN PÅ: www.majbritteulrikkeholm.dk Majbritte kommer til Grenaa fredag 22. januar og besøger Radio Djursland i tidsrummet mellem 14 og 16.

Publiceret 20 January 2010 11:25