Halinspektør Jesper Nielsen inviterer Familien Ryomgård & Omegn indenfor i Midtdjurshallen på søndag, hvor IF Midtdjurs vil fortælle om planerne med det det ny IFM Fritidscenter.

Halinspektør Jesper Nielsen inviterer Familien Ryomgård & Omegn indenfor i Midtdjurshallen på søndag, hvor IF Midtdjurs vil fortælle om planerne med det det ny IFM Fritidscenter.

En søndag for hele familien i IFM Fritidscenter

Søndag vil Midtdjurshallen og IFMs klubhus summe af liv, leg og aktiviteter for hele familien.

Af
Af Lars Norman Thomsen

IF Midtdjurs er nu så langt fremme med planerne om en sambygning af Midtdjurshallen og idrætsforeningens klubhus, at man på søndag inviterer borgerne i Ryomgård til komsammen i hal og klubhus.
I Midtdjurshallen kan børn, unge og ældre prøve en lang række aktiviteter til gavn for både kondition og velvære: Bordtennis, spinning, børnehjørne, hockey, stikbold, springmadras, hoppeborg, "Jorden er giftig" konkurrence og straffekastkonkurrence.

Peptalk og planer

I klubhuset vil folkene bag det ny IFM Fritidscenter med hovedformand Jens Mikkelsen i spidsen fortælle om planerne med sambygningen, der bl.a. indebærer, at IF Midtdjurs overtager ansvaret for driften af Midtdjurshallen, som overgår fra at være en kommunal hal til at være en selvejende institituion.
Som et ekstra krydderi vil Connie Svendsen, der for et par år siden henrykkede folk ved Ryomgård Byfest, holde en petalk over temaet: "Hvis alle turde give 'Det Lille Ekstra' ville verden være positivt forandret".
Connie Svendsen er stewardesse, foredragsholder og peptalker. Hun startede sin første forretning som 19 årig og åbnede et par år senere endnu én i Stockholm.
Hun har arbejdet som guide og airguide i Spies-koncernen og igennem de sidste 25 år også været tilknyttet Dyrehavsbakken.
"Desuden har hun rejst Europa rundt med en tryllekunstner, været kæreste med en tidligere vinder af det Internationale Europæiske Melodi Grand Prix, født Danmarks næststørste baby, svømmet med delfiner og dykket med hajer, og som konferencier tabt sine stifttænder uden at tabe fatningen," som hendes bookingfirma noterer det.

Publiceret 14 January 2010 11:38