Ørum Indoor Cycling starter hold for børn, der ellers ikke dyrker sport, samt handicappede, der har svært ved at deltage på de gængse hold-idrætter.

Ørum Indoor Cycling starter hold for børn, der ellers ikke dyrker sport, samt handicappede, der har svært ved at deltage på de gængse hold-idrætter.

Spinning for forældre og børn i Ørum Indoor Cycling

Ørum Indoor Cycling starter Spinning for forældre/barn i uge 5 - og det bliver ganske gratis, hvis man har bopæl i Norddjurs Kommune.

Af
Af Anette Bonde

Ørum Indoor Cycling har været så heldige at få tilskud fra Norddjurs Kommunes Sundhedspulje, og det er således gratis for deltagerne at gå til spinning i de første tretten uger - vel at mærke, hvis man har bopæl i Norddjurs kommune. Foreningen starter Spinning for forældre/barn i uge 5, og holdet kommer til at køre mandag aften klokken 19-20. Når træningen er ovre, serveres der vand og frugt. Også dette er gratis.
Målgruppen er børn og unge med lidt for meget på sidebenene samt børn med handicaps, som gør det svært for dem at deltage på de gængse hold-idrætter. Kun deltagernes højde sætter begrænsninger for, om de kan være med eller ej. Cyklens størrelse betyder nemlig, at man helst skal have en højde på 140 centimeter eller derover.

Forældre er meget velkomne

Jan Pedersen bliver instruktør. Han fortæller, at forældre er særdeles velkomne.
"Holdet er tænkt som et skub til at komme i gang med at dyrke noget idræt, hvis man ikke ellers har lyst til det. Derfor er det vigtigt at forældrene kommer med på banen og er med til at motivere og fastholde barnet (og sig selv) i en idrætsgren."
Jan Pedersen vil meget gerne have, at de unge mennesker bliver aktive på holdet også hvad musikvalg angår. Deltagerne skal således bare medbringe den musik, de kunne tænke sig at kører til, så sammensætter han et program herefter.
Inden det går løs for alvor inviterer Ørum Indoor Cycling til åbent hus lørdag 23. januar klokken 10-12 i Ørum Aktiv Center, hvor instruktøren og bestyrelsen for Ørum Indoor Cycling vil være tilstede.

Publiceret 09 January 2010 08:00