Jens Holst er én af tre nominerede kandidater til Årets Handicappris indstiftet af kulturminister Carina Christensen. Arkivfoto.

Jens Holst er én af tre nominerede kandidater til Årets Handicappris indstiftet af kulturminister Carina Christensen. Arkivfoto.

Jens Holst indstillet til kulturministeriets handicappris

Kulturminister Carina Christensen har indstiftet en handicappris, og Jens Holst, Grenaa, er nomineret som én af tre til at være den første modtager af prisen.

Af
Af Anette Bonde

Jens Holst blev i sidste efterår kendt for sit raid i kørestol, hvor han i løbet af to uger kørte fra Skagen til København.
Hensigten var at sætte fokus på handicappedes tilgængelighed i det offentlige rum, blandt andet adgangsforhold til toiletter, parkeringsforhold med handicapbiler med mere.
Missonen lykkedes, idet han fik massiv bevågenhed fra både trykte og elektroniske medier, lokale såvel som landsdækkende.
Danske Handicaporganisationer indstillede Jens Holst til at modtage den nys indtiftede handicappris, og 4. januar blev navnene på de nominerede kandidater offentliggjort.

Afsløres lørdag

Den konservative kulturminister Carina Christensen fortæller i et brev til Jens Holst, at han er nomeneret sammen med Dansk Bord Tennis Union og svømmeren John Petersson.
Hvem af de tre nominerede, der vinder, vil blive afsløret ved en prisuddeling lørdag 9. januar ved Sport2009 i Herning Kongrescenter som sendes direkte på DR TV.
Kulturministeren har ligelgedes inviteret Jens Holst til at sidde med ved Kulturministeriets VIP-bord.

Jens Holst er formand for handicaprådet i Norddjurs Kommune, og han er også medlem af Scleroseforeningens bestyrelse.

Publiceret 06 January 2010 12:56