Idrættens CO2-aftryk i Danmark

Når det gælder indendørs idrætsaktiviteter er håndbold og fodbold langt de største energisyndere.

Af
Af Mogens Greve

Ifølge en analyse udført for Lokale- og Anlægsfonden i forbindelse med bogen "Energiske faciliteter - bæredygtigt idrætsbyggeri" er håndbold og fodbold langt de største energisyndere i indendørs idræt i haller og gymnastiksale.
Analysen omfatter dog ikke de energislugende svømme- og skøjtehaller.

Konklusion

Resultaterne er beregnet ud fra bestemte standardforhold og vil ikke direkte kunne overføres til alle haller og idrætstimer.
Desuden er der i beregningerne heller ikke taget højde for transporten til og fra aktiviteterne som kan betyde store forskydelser.
Men rapporten konkluderer, at det ud fra de givne forudsætninger viser sig, at det er idrætsgrenene med højeste aktivitetsniveau som giver det største personlige CO2-aftryk på grund af det høje luftskifte.

Spændende perspektiv

Resultaterne sættes i et spændende perspektiv set i forhold til mulighederne for at mindske CO2-aftrykket pr. bruger.
Ved at se på sammensætningen af aktiviteter i en idrætshal i løbet af en dag, antager man, at de mindre belastende aktiviteter ved en optimal sammensætning vil kunne udjævne den pukkel af dårligt indeklima som ellers vil vise sig ved konstant høj aktivitet i rummet.
Der vil ikke være brug for at skrue så meget op for ventilationsanlægget, og energiforbruget kan optimeres ved at udligne temperatursvingninger og indeklimabelastninger i dagens løb.

CO2-forbrug pr. udøver

Håndbold og indendørs fodbold - 14,1 kg/år Badminton, sal - 10,1 kg/år Badminton, hal - 9,6 kg/år Volleyball og basketball - 9,5 kg/år Kampsport - 9,5 kg/år Tennis - 9,3 kg/år Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans i sal - 7,9 kg/år Rytmisk gymnastik, aerobic, step og dans i hal - 7,8 kg/år Fitness - 5,4 kg/år Yoga - 3,7 kg/år

Publiceret 03 January 2010 11:15