Nye folkedanserkurser for begyndere starter tirsdag 12. januar på Østre Skole i Grenaa.

Nye folkedanserkurser for begyndere starter tirsdag 12. januar på Østre Skole i Grenaa.

Folkedans på Østre Skole i Grenaa

Folkedanserforeningen FC Grenaa byder op til kursus i folkedans på Østre Skole.

Af
Af Anette Bonde

Tirsdag 12 januar klokken 19.30 starter Folkedanserforeningen FC Djursland igen et kursus i Østre Skoles nye musiklokale. Det henvender sig til begyndere, og man kan bare møde op, såvel par som enlige, idet der altid er dansepartnere klar, forsikrer Palle Jensen fra folkedanesrforeningen.
Kurset kører over ti gange.Musikken leveres af et spillemandsorkester, og den erfarne og tålmodige danseleder Karen Lindballe sørger for en grundig og afslappet instruktion, så alle kommer med.
"Dette er simpelthen en enestående chance for at blive fri og afslappet på et dansegulv og få en masse danseoplevelser. Og som ekstra bonus giver folkedans, modsat mange andre danseformer, utroligt mange muligheder for at dyrke dansen videre i folkedanserforeningerne, og for at komme ud til andre danseaftener, baller og dansework-shops overalt på Djursland", lyder det fra Palle Jensen.

Publiceret 01 January 2010 12:00

Borgerne høres om affaldsplanen

djursland De to kommuner på Djursland satser, i en ny affaldsplan, på mindre affald til forbrænding og mere affald til direkte forbrænding.

Affaldsplanen er i offentlig høring til og med 19. april, og man kan se planen på Reno Djurs' hjemmeside, hvor man også enkelt kan komme med sine kommentarer. Her skal man blot opgive navn og adresse og skrive sin mening, som andre kan se på siden og lade sig inspirere af.

På hjemmesiden er der en kort præsentation af de 12 temaer, affaldsplanen er bygget på. Her kan man få et hurtigt overblik.

Der er også mulighed for at dykke længere ned i de enkelte emner og at hente hele forslaget til affaldsplan.

Ønsker man at komme med et længere høringssvar, kan man sende det på mail til kommunerne eller Reno Djurs.

Inspirationsaften

Kommunerne og Reno Djurs inviterer også til inspirationsaften, hvor man kan fordybe sig i et eller flere af de 12 temaer i affaldsplanen. Den holdes torsdag 12. marts kl. 19-21 hos Reno Djurs i Balle. Tilmelding er nødvendig

"Inspirationsaftenen er for de nysgerrige og videbegærlige, som gerne vil et spadestik dybere. Formålet er at klæde interesserede godt på til at indlevere et høringssvar eller bare at gøre dem endnu klogere på affald og genanvendelse," siger Reno Djurs' direktør Morten Therkildsen.

-vik