Debat Syddjurs:

Hvad siger Borgerlistens Jørgen Brøgger?

Af
Af Ole Kragelund

Rønde:

"Den sidste borgmester i Ebeltoft Kommune, Jørgen Brøgger, må forventes at tage imod en af de to udvalgsformandsposter, som flertals-gruppen (A-B-F) fortsat tilbyder til mindretalsgruppen. Den anden enmands-gruppe på "blå" side, Dansk Folkeparti, må formodes at prioritere sin plads i Pia Kjærsgaards trup i Folketinget.
Så den anden ledige udvalgsformandspost må formodes at skulle fordeles mellem Venstres 9-mands gruppe og den konservative 2-mands gruppe. Mon ikke fx Steen Fris fra Hornslet ville være en udmærket udvalgsformand, hvis ikke Claus Wistoft vil tage imod tilbuddet? Hvis slet ingen fra 13-mindretallet vil tage imod en formandspost, er jeg overbevist om, at samtlige 5 SF-ere både vil og kan. SFs 6-mands gruppe står jo ellers til 0 formandsposter - bortset fra Kirstine der som borgmester bliver "født" formand for økonomiudvalget. Apropos det 7 mand store økonomiudvalg, så er der måske også lidt ekstra muligheder for mindretalsgruppen her? Og hvad med posten som 2. viceborgmester? Og pladser i kommissioner, nævn, o.l.?"

Publiceret 01 December 2009 10:13