Hæsblæsende. Med en 4.8 liters V10-motor på 560 hestekræfter, er Lexus LFA en ekstrem køremaskine. Bilen har motoren placeret foran, baghjulstræk, og accelerationen fra 0 til 100 km/t sker på 3,7 sekunder. Topfarten er 325 km/t. 65 procent af bilens karrosseri er bygget op i kulfiber, hvilket bl.a er medvirkende til at holde bilens vægt nede og forbedre bilens præstationer.

Hæsblæsende. Med en 4.8 liters V10-motor på 560 hestekræfter, er Lexus LFA en ekstrem køremaskine. Bilen har motoren placeret foran, baghjulstræk, og accelerationen fra 0 til 100 km/t sker på 3,7 sekunder. Topfarten er 325 km/t. 65 procent af bilens karrosseri er bygget op i kulfiber, hvilket bl.a er medvirkende til at holde bilens vægt nede og forbedre bilens præstationer.

Japanerne vil være bedst til miljøbiler

Alle er grønne og skal redde verden på biludstillingen i Tokyo. Japansk bilindustri har bestemt sig for at være bedst til at lave miljøbiler. Besparelser har gjort, at udenlandske producenter stort set er væk

Af
Af Christian Schacht

De mener alvor – det viser biludstillingen i Tokyo, hvor producenterne i dén grad forsøger at være førende, når det gælder miljøvenlige biler. Samtidig er der nærmest tale om en ren japansk opvisning, da de udenlandske producenter i store træk sparer showet væk, så ikke engang de kinesiske og koreanske fabrikker er til stede. Blandt de mange grønne – er der også sportsbiler, firhjulstrækkere og andet på 1 – 2 – 3 – 4 – 6 hjul.

Ikke så underligt er messen et forsøg på at manifestere, at ingen skal overhale japansk teknologi, slet ikke når det gælder små biler, der forurener så lidt som muligt. Ikke underligt – for er der nogen, som går foran, så er det japanske myndigheder som både sætter krav, tilrettelægger og ikke mindst giver store belønninger til de, som kan sælge biler som forurener mindre. Og ikke mindst - bruger mindre brændstof. Måske ikke så mærkeligt, da Japan importerer al olien fra udlandet. Hvad er det så japanerne planlægger for fremtiden? ? Elektriske biler: Alle har produktionsklare modeller med. I Japan er der etableret ladestationer, og det eneste problem er, at elbiler med litiumbatterier er kostbare. Nissan lover på tro og ære, at 2010 bliver året, hvor de kommer med ikke kun én elektrisk bil – men flere. ? Hybrid med plug-in: De er klare til produktion og "alle har dem". Fortsat er der dog mange, der slider med Toyota, som har patenter på mange af hybridløsningerne.

? Små benzinøkonomiske motorer: Trecylindrede maskiner kommer i alle småbiler. Det vil føre til reduceret forbrug. ? Fra Indien: Japanske producenter lægger produktionen af små biler i lande som Indien, Kina og Thailand. Næste version af Nissan Micra vil ikke blive produceret i England, men i Indien, forlyder det.

Men årets Tokyo-messe er på ingen måde bare grøn. Det står også muskelbiler her. Mens der er betydeligt længere mellem nye firhjulstrækkere i forhold til sidste show for to år siden. Japanerne satser først og fremmest på mindre bombastiske firhjulstrækkere – som en ny Mitsubishi Outlander i mini-udgave, og en kompakt Nissan Qazana, som kommer næste år. Blandt sportsvognene er en ny Toyota Celica interessant. Den vises under navnet FT86 og har faktisk betydeligt input fra Subaru, der leverer boxermotoren med 200 hk. Vognen har baghjulstræk og lanceres i Europa til næste år.

I den anden ende af spektret finder vi en miniudgave af Suzuki Alto, der er kortere og har fået en trecylindret motor på 660 kubik. Den er som skabt til de japanske storbyer og kører omkring 25 km/l. Men den kommer ikke til Danmark, oplyser den danske importør. I superligaen finder vi den hidtil hurtigste Lexus, der har debut i klassen for fuldblodsbiler. Med kulfiberchassis og V10-motor er der dømt kamp til stregen, når den 560 hk stærke LF-A møder Ferrari, Porsche og alle de andre. Japaneren når 100 km/t efter 3,7 sekunder og topper ved 325 km/t. Prisen er godt tre millioner kroner uden afgift, og der bliver kun lavet 500 styk i alt.

Publiceret 05 November 2009 03:00