Valg. Er der sne eller is på vejene, står vinterdæk klart bedst fast. Men den danske vinter er ofte præget af våde og nogle gange tørre veje. Her er sommerdæk klart at foretrække, lyder rådet fra Færdselsstyrelsen. Den danske vinter som oftest er præget af våde veje, hvor vinterdæk bremser dårligere end sommerdæk, vurderer Færdelsstyrelsen..

Valg. Er der sne eller is på vejene, står vinterdæk klart bedst fast. Men den danske vinter er ofte præget af våde og nogle gange tørre veje. Her er sommerdæk klart at foretrække, lyder rådet fra Færdselsstyrelsen. Den danske vinter som oftest er præget af våde veje, hvor vinterdæk bremser dårligere end sommerdæk, vurderer Færdelsstyrelsen..

Brug vinterdæk som helgardering

Standselængde: Sommerdæk bremser bedst på tørre og våde veje, og bor du i områder, hvor man rydder vejene, kan du sagtens bruge dem hele året, siger ekspert fra Færdselsstyrelsen

Af
Af Christian Schacht

Kør trygt på sommerdæk om vinteren. Er der hverken is eller sne på vejen, er sommerfodtøjet faktisk mere skridsikkert end vinterdæk.

Sådan lyder den officielle anbefaling fra Bilinspektør, Victor Hollnagel, Færdselsstyrelsen. Det passer nemlig ikke, at vinterdæk under alle omstændigheder er bedst ved temperaturer under syv grader, som det tidligere har været hævdet. På tør og våd vej er sommerdæk bedst uanset temperaturen.

"Så længe vejen ikke er belagt med sne eller is, er der kun ulemper ved at køre på vinterdæk," siger Victor Hollnagel til avisen.

Han peger på, at vinterdækkene for manges vedkommende slet ikke er nødvendige, hvis man bor i de større byer, hvor vejene hurtigt bliver ryddet for sne, eller har mulighed for at lade bilen stå, hvis sneen falder.

Udmeldingen skyldes, at den danske vinter som oftest er præget af våde eller nogle gang helt tørre veje, hvor vinterdæk bremser dårligere end sommerdæk. Bilinspektøren kommer med et eksempel: Kører du med 110 km/t på en tør motorvej og laver en katastrofeopbremsning, vil bilen med sommerdæk standse efter 84,2 meter, mens vognen med vinterdæk skal bruge ni meter yderligere til at stoppe helt op.

Dermed kører bilen med vinterdæk forbi den anden bil, der allerede er standset, med en hastighed på 41 km/t. Kører du med samme hastighed på en våd vej, bliver forskellen en anelse mindre.

Kan være nødvendige

Helt simple råd er der dog ikke tale om, og det gør, at debatten for og imod vinterdæk kan hyle som en vinterstorm. Hvis der er sne eller is på vejen, er vinterdækkene nemlig overlegne.

Victor Hollnagel fastslår, at bor man i egne, hvor vejene oftest ikke bliver ryddet, eller er firmabilist, der har brug for at kunne køre hver dag, er der ingen vej uden om vinterdækkene. Det samme gælder, hvis du kører på brede sommerdæk. Gummi med lavere profil og højere hastighedskode er nemlig hårdere i gummiet, og så dur det ikke at køre på sommerdæk gennem vinteren.

Her er derfor et eksempel, der taler for vinterdæk: Kører du med 50 km/t på en sneglat vej, skal bilen, som er bestykket med vinterdæk, bruge 20 meter mindre for at bremse ned og stopper efter 42 meter. Det betyder, at føreren med sommerdæk på bilen stryger forbi med 32 km/t – det kan være livsfarligt, hvis man påkører en fodgænger.

Vejrudsigten

Han tilråder, at man holder øje med vejrudsigten, og når der er udsigt til nattefrost eller glatte veje, kører man til sit dækcenter og får vinterdæk på, hvis ens kørselsbehov er til det. Dermed er der ingen grund til at følge det gamle råd om, at man kører på vinterdæk fra 1. november til 1. april. Selv med vinterdæk skal man dog ikke føle sig sikker i glat føre.

"Vinterdæk giver fremkommelighed, men der er ingen sammenhæng brugen af vinterdæk og færdselssikkerhed. Det vigtigste er jo ikke dækkene, men at man kører forsigtigt, for så snart det er glat, ændres bremselængden helt ekstremt, uanset om man har vinterdæk eller ej," siger Victor Hollnagel.

Hastighedsvalget tæller alt i alt mere end dækvalget, når det er glat. Tag for eksempel en vejstrækning, hvor man kører 80 km/t om sommeren. For at have samme standselængde på sne skal man nu nedsætte hastigheden til 45 km/t med alm. dæk og til 55 km/t med vinterdæk.

Det siger noget om fartens betydning for sikkerheden, konkluderer Færdselsstyrelsen. Under alle omstændigheder kræver vinteren dog, at man ikke kører på nedslidte dæk. Derfor anbefaler Færdselsstyrelsen, at sommerdækkene i hvert fald har tre mm gummi for, at man kan køre på dem gennem vinteren.

Publiceret 03 November 2009 03:00