Årsag til dødsulykke ved Ugelbølle ikke afklaret

Politiet skal undersøge, om det var et ildebefindende eller måske et øjebliks uopmærksomhed, der fredag førte til, at 54-årig kvindelig fodgænger blev påkørt på fortovet af en bil i Ugelbølle.

En 54-årig kvinde fra lokalområdet blev fredag dræbt ved en trafikulykke i Ugelbølle. Kvinden kom gående med sin mand, da en bil pludselig kørte op på fortovet.
Den kvindelige fodgænger blev ramt frontalt og mistede livet, mens hendes mand kun blev snittet af bilen.
Politiet skal undersøge, om det var et ildebefindende eller måske et øjebliks uopmærksomhed hos bilisten, der medførte det tragiske dødsfald.
Bilisten var på vej mod øst af Århusvej, da bilen pludseligt kørte på tværs af vejen og op på fortovet. En bilinspektør skal nu forsøge at opklare omstændighederne bag ulykken.

null

Publiceret 23 October 2009 22:51