Skatteministeren på lynvisit i Syddjurs Udviklingspark

Skatteminister Kristian Jensen (V) bakker sine partifællers valgkamp op i Syddjurs med frokostmøde i Hornslet.

Af
Af Martin Schultz

En god og direkte dialog med skatteminister Kristian Jensen står på programmet mandag 2. november fra kl. 11.30 til 13.00 i Syddjurs Udviklingspark i Hornslet.
Bag besøget står Venstre i Syddjurs Kommune, som har formået at få skatteministeren til at stoppe op i Syddjurs for et lokalt møde med iværksættere, erhvervsledere og politikere.
Skatteminister Kristian Jensen vil give et kort oplæg om Forårspakken 2.0 og dens betydning for erhvervslivet generelt og lokalt. Derefter er der dialog i 40 minutter med Venstres borgmesterkandidat Claus Wistoft som ordstyrer.

Sidste nyt fra tinge

Skatteministeren har ifølge programmet ti minutter til at give lokale virksomheder mulighed for at få "sidste nyt fra tinge" og dels at høre om det udviklingspotentiale, der ligger i Forårspakke 2.
"Når vi vil erhvervsudvikling er det helt afgørende, at vi satser på at hente så mange midler og så meget viden som muligt til vores lokale område. Derfor er mødet aktuelt, og udvikling kræver, at vi er aktive overfor vores omverden" siger Venstres borgmesterkandidat Claus Wistoft.

Tilmelding nødvendig

Af hensyn til forplejning og udarbejdelse af navneskilte er tilmelding nødvendig! Tilmelding sker til sekretariatet for Syddjurs Udviklingspark. Tlf. 8880 9990 eller email: hm@udviklingspark.com senest torsdag den 29. okt. Kl. 12.00

Publiceret 21 October 2009 14:59